Remee og Mathilde Gøhler
Remee og Mathilde Gøhler er ambassadører for SOS Børnebyerne
Musiker, iværksætter og tidligere X-factor-dommer, Remee Jackman og model og influencer Mathilde Gøhler har i flere år arbejdet for at skabe fokus på SOS Børnebyernes arbejde. De er både ambassadører, faddere og grundlæggere af fonden MY FOUNDATION, der via partnerskaber samler penge ind til SOS Børnebyernes arbejde.
Remee har nemlig selv oplevet at miste sine forældre.
Da han var under et år gammel, måtte Remees mor opgive at tage sig af ham på grund af sygdom. Han blev adopteret af et ægtepar syd for København.
”Jeg kunne være endt alle mulige steder, men endte hos den helt rigtige familie og hos den helt rigtige mor. Jeg er glad for, at det var lige præcis der, jeg fik min start. Jeg kan drage nogle klare paralleller imellem børnene i børnebyerne og mit eget liv,” siger Remee.
Jeg kan garantere, at hjælpen virkelig gør en kæmpe, kæmpe forskel
Garant for en hjælp, der gør en forskel
I 2014 og 2019 var Remee og Mathilde i Kenya med SOS Børnebyerne for at se, hvordan organisationen hjælper børn i børnebyer og arbejder i lokalsamfundet med fattige og sårbare familier, der har svært ved at forsørge deres børn.
“Det var meget rørende at besøge børnebyen og opleve, hvor godt børnene har det. Jeg kan garantere, at hjælpen virkelig gør en kæmpe, kæmpe forskel,” fortæller Remee.
Under begge rejser fik Mathilde og Remee også mulighed for at møde deres fadderbarn, Rei.
Se Remee og Mathildes gensyn med Rei i 2019 fem år efter deres første besøg:
https://www.instagram.com/p/BwErurfnkIu/?utm_source=ig_embed
Fadderbarns historie ligner Remees egen
Rei mistede begge sine forældre, da han kun var få måneder gammel. Heldigvis fik den lille dreng hjælp, og takket være faddere som Remee og Mathilde bor han i en SOS-børneby. Her får han omsorg, tryghed og en god uddannelse.
”Det er slående, hvor meget min og Reis historier minder om hinanden – og tydeligt at mærke, at også han er kommet til et sted, hvor han nu trives. SOS Børnebyerne skaber en base, hvor der er nogen til at tage sig af Rei og alle de andre børn, der bor i børnebyen. Det var meget rørende at opleve, hvor godt de har det,” siger Remee.
Ligesom Remee selv er blevet hjulpet af trygheden i en familie, giver SOS Børnebyerne børn et fællesskab, der bekymrer sig om dem og ruster dem til at skabe et godt liv, mener han.
Læs mere om SOS Børnebyernes arbejde her
Se den søde og rørende video fra 2014, hvor parret møder fadderbarnet Rei for første gang:
Remee og Mathilde Gøhler
Remee Sigvardt Jackman (født Mikkel Johan Imer Sigvardt den 8. november 1974 på Frederiksberg), eller bedre kendt under kunstnernavnet Remee, er dansk sangskriver og producer. Han blev i starten og i midten af 1990’erne kendt som rapper i popgruppen Sound of Seduction og i Thomas Blachmans Grammy-vindende jazz- og hip-hop-projekt.
Læs mere om Remee på hans Instagram profil
Kilde: Wikipedia
Mathilde Gøhler Jensen født 21. juli 1992 i Hjørring. Arbejder som model og influencer.
Læs mere om Mathilde Gøhler på hendes Instagram profil
Kilde: Wikipedia
Mød flere af vores ambassadører
Vi er dybt taknemmelige for vores ambassadører, der arbejder for at skabe fokus på SOS Børnebyernes arbejde for forældreløse og udsatte børn.
Bliv SOS-fadder
Som fadder for et barn eller en SOS Børneby, er du med til at give udsatte børn en ny chance i livet med masser af omsorg og kærlighed.
Støt nu