Mød flere af vores ambassadører
Vi er dybt taknemmelige for vores ambassadører, der arbejder for at skabe fokus på SOS Børnebyernes arbejde for børn, der lever i udsathed.
Forside / Sådan hjælper vi / Mød SOS Børnebyernes ambassadører / Keld Heick
Da Keld Heick blev spurgt, om han ville være ambassadør for SOS Børnebyerne, var han ikke i tvivl:
”Jeg lever et privilegeret liv og føler mig meget heldig. Og så synes jeg faktisk, jeg har en forpligtelse til at gøre noget for andre, som ikke er så heldige.”
Gør som Keld Heick – Bliv SOS-fadder i dag
Keld Heick har selv besøgt SOS-børnebyer i både Gambia og Kenya og set, hvordan hjælpen nytter. Derfor var det en let beslutning for ham at sige ja til at blive ambassadør for SOS Børnebyerne.
I SOS-børnebyen i Nairobi, Kenya, mødte han Moses og Aisha, der begge blev forladt af deres forældre. I SOS-børnebyen fik de et nyt hjem, og i dag har de begge en lys fremtid foran sig. Læs mere om hvad en SOS-børneby er
Desværre er der mange børn, der ikke er så heldige som dem, der bor i en SOS-børneby, og det er bare et bevis for, at vi skal gøre endnu mere for at hjælpe.
Som ambassadør for SOS Børnebyerne hjælper Keld Heick med at sætte fokus på SOS Børnebyernes arbejde for børn, der vokser op i udsathed.
For eksempel ved at stille op til interviews i TV og magasiner, og da Keld og Hilda fejrede fælles 70-års fødselsdag, bad de gæsterne om at give en donation til SOS Børnebyerne i stedet for at medbringe en gave.
Det blev til hele 24.000 kroner til SOS Børnebyernes arbejde for, at flere børn kan få mulighed for at vokse op i et trygt hjem med en omsorgsfuld familie – ligesom Moses og Aisha.
Født 24. februar 1946 på Frederiksberg). Dansk sanger, komponist, sangtekstforfatter og guitarist. Sammen med sin kone Hilda Heick har han siden 1981 turneret landet rundt med tusindvis af optrædener. Som sangskriver har han skrevet adskillige tekster inden for dansktop- og schlagergenren.
Kilde: Wikipedia
Følg Keld Heick på hans Facebook profil
Vi er dybt taknemmelige for vores ambassadører, der arbejder for at skabe fokus på SOS Børnebyernes arbejde for børn, der lever i udsathed.
Som fadder for et barn eller en SOS Børneby, er du med til at give udsatte børn en ny chance i livet med masser af omsorg og kærlighed.
Støt nu