Christel Pixi

Pligt til at hjælpe

I dag er Christel Pixis daværende fadderbarn blevet så gammel, at hun er flyttet fra børnebyen, og Christel er blevet fadder for en lille dreng, Brayan, fra 2019. Han bor i også i Tanzania – i børnebyen i Mwanza.

”Jeg har altid støttet forskellig velgørenhed, men at blive fadder gav virkelig mening for mig. At vide, at jeg bidrager til ét barn, er meget konkret, og jeg ved, at meget afhænger af de penge, jeg betaler. Selv når jeg har haft det hårdt økonomisk og har kigget på mine udgifter og tænkt: ’åhhh’, har jeg aldrig kunnet få mig selv til at afmelde mit fadderskab. Jeg har forpligtet mig – og i mine øjne er det vores pligt at hjælpe, når vi kan.”

Gennem tiden har fadderskabet været kilde til flere gode snakke mellem Christel Pixi og hendes søn Benny.

”Jeg har snakket med min søn om, at der er stor forskellighed i verden, og på hvordan børn vokser op. Det synes jeg er vigtigt, at børn lærer og ser. Det er også derfor, jeg rejser meget med Benny.

Jeg husker tydeligt en episode, da vi var i Mexico. En mor med sit barn kom hen til en restaurant, vi sad på. De havde lavet nogle ting, de gerne ville sælge, og den lille dreng havde ingen sko på. Det gjorde stort indtryk på Benny, og jeg måtte forklare ham, at det ikke er alle, der har råd til sko til deres børn.”

Verdens bedste mor

Det er nok ikke helt tilfældigt, at Christel Pixi er optaget af at lære Benny, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at hjælpe andre. Det har hun nemlig også selv med hjemmefra.

Christel Pixi voksede op i Solrød hos sin mor sammen med sin lillesøster. Og selvom pengene ofte var små hos familien, var det ikke noget, Christel og hendes søster lagde mærke til.

”Min mor er et utroligt givende og rummeligt menneske. Hun har altid haft rigtigt lidt og var alene med min søster og mig, men vi har aldrig nogensinde mærket, at vi manglede noget – jeg bliver helt rørt, når jeg snakker om det.”

“Jeg har helt sikkert fået med fra min mor, at man skal bestræbe sig på at være den bedste udgave af sig selv – også når det er svært. Lige om lidt har hun tredive års jubilæum som pædagog. Hun har ligesom SOS-mødrene viet sit liv til at passe på vores andres børn. Hvis jeg kunne give min mor hele verden, ville jeg gøre det.”

Foto af Christel: Alona Vibe