
Anne og Nikolaj Lie Kaas på besøg hos Olivera, plejemor, i Nordmakedonien.
Foto: Chilie Hviid Orloff Fillipsen
Fra et babytæppe på en stor lys hjørnesofa smiler en baby i lyserød bodystocking til Nikolaj Lie Kaas. Ved siden af pludrer en anden baby fra sin beige babystol og kigger på Anne Lie Kaas. I hjørnet står en gul plastikholder med stabler af blandt andet bleer og vådservietter.
Nikolaj og Anne Lie Kaas er ambassadører for SOS Børnebyerne og på besøg i Nordmakedonien for at besøge nogle af de familier og børn, SOS Børnebyerne støtter. En af dem er Olivera. Hun er plejemor for babyer, der er blevet forladt eller akut fjernet hjemmefra.
Plejemor
De fleste babyer, Olivera tager sig af, kommer direkte fra hospitalet og er kun få dage eller uger gamle, når de flytter ind hos hende. Årsagerne til, at børnene bliver anbragt, er forskellige – nogle på grund af for eksempel teenagegraviditet eller graviditet udenfor ægteskabet, andre på grund af vold eller misbrug i hjemmet.
Olivera bor i et orange hus i en tidligere SOS-børneby, og lige nu tager hun med daglig hjælp fra en socialarbejder fra SOS Børnebyerne sig af fire babyer. De skal bo hos Olivera, indtil de sociale myndigheder finder en varig løsning for dem.
”Det er nogle rigtig søde babyer, og man kan mærke, at de er glade for Olivera. Hun er så oprigtigt kærlig overfor dem. Der var god øjenkontakt. Det er fantastisk, at der findes mennesker som hende,” siger Anne.
Imponerende overskud
Anne og Nikolaj Lie Kaas har været ambassadører for SOS Børnebyerne i over seks år og har tidligere besøgt SOS Børnebyernes arbejde i Laos og i Thailand. Olivera er for dem et eksempel på det overskud, der kendetegner de plejeforældre, de har mødt gennem SOS Børnebyerne.
“Jeg har fra begyndelsen flippet over det overskud og den generøsitet, der karakteriserer kvinderne og plejefamilierne, vi har mødt. Det kan kun være en hjertesag for dem at tage sig af børn,” siger Nikolaj Lie Kaas.
Nikolaj genkender noget af sin egen historie i de børn, SOS Børnebyerne støtter. Da han var 15 år, mistede han sin mor, og han blev anbragt hos en plejefamilie.
”At støtte SOS Børnebyerne rammer en nerve hos mig. Jeg boede selv hos en plejefamilie i tre år, og min plejemor, Hanne, var det mest rummelige menneske. Hun havde fire børn i forvejen, og jeg blev elsket lige så højt som dem. Det er det, jeg spejler SOS Børnebyerne i – jeg kan mærke, at forbindelsen mellem børn og pleje- eller SOS-mødre er reel,” siger han.
”De børn, SOS Børnebyerne støtter, får et hjem, får mad, får tøj og skolegang. Men først og fremmest får de omsorg fra en primær omsorgsperson. Alt det, et barn har brug for, for at blive et helt og sundt menneske,” supplerer Anne.
At støtte SOS Børnebyerne rammer en nerve hos mig. Jeg boede selv hos en plejefamilie i tre år

Vold og misbrug
Nordmakedonien er blandt de fattigste lande i Europa. 1 ud af 3 børn lever i fattigdom, og 43% får ikke nok at spise. SOS Børnebyerne har arbejdet i Nordmakedonien i knap 25 år og støtter og uddanner plejefamilier, hvor børn typisk bliver anbragt på grund af vold i hjemmet, forsømmelse, eller fordi deres forældre har et alkohol- eller stofmisbrug.
Derudover driver SOS Børnebyerne i Nordmakedonien to socialcentre for familier, der lever i udsathed, og fire såkaldte small group homes for unge i alderen 14-18 år, der ikke har et sted at bo. SOS Børnebyerne arbejder også på at oprette akut-hjem, der med kort varsel kan tage imod børn, der har brug for at sted at være, mens man finder den bedst mulige løsning for det enkelte barn – hvad enten det er adoption, pleje eller hvis det er muligt at støtte den biologiske familie, så de selv kan tage sig godt af barnet.
En vigtig del af SOS Børnebyernes arbejde er at rådgive og give psykosocial støtte til børn og voksne og til at ruste dem til blandt andet at håndtere traumer og svære livsomstændigheder.
”De børn, SOS Børnebyerne støtter, har forskellige baggrunde og udfordringer, og man kan godt mærke, hvem af dem, der har haft det sværest. Man kan til gengæld også mærke, at forældrene og plejeforældrene er klædt godt på til at håndtere det, og det er en kæmpe tryghed,” siger Anne Lie Kaas.
Nordmakedonien
Der bor cirka 1,8 millioner mennesker i Nordmakedonien, som ligger på den sydøstlige del af Europa på Balkan-halvøen. Befolkningen i landet består af både makedonere, albanere, tyrkere og romaer. Hvert tredje barn i Nordmakedonien vokser op i fattigdom, og hvert femte barn er tvunget til at arbejde.
Mental sundhed
På rejsen til Nordmakedonien mødte Anne og Nikolaj især én familie, hvis historie understreger vigtigheden af at arbejde med mental sundhed. Familien, der består af Ennis og Merita og deres tre børn, mistede i november 2024 deres hjem og alt, hvad de ejede, i en brand. Branden opstod, fordi deres ældste datter havde glemt at slukke for et varmeapparat.
Ennis og Merita havde svært ved at overskue situationen, og den 11-årige pige var så traumatiseret og havde så dårlig samvittighed, at hun holdt op med at tale. SOS Børnebyerne hjalp familien med basale fornødenheder og akut krisehjælp i form af blandt andet psykologhjælp og rådgivning.
”Det var tydeligt, at familien ikke havde kunnet klare sig uden SOS Børnebyernes hjælp. De havde tårer i øjnene, når de fortalte om det. Det var rent og rørende at opleve,” siger Nikolaj Lie Kaas.
Læs mere om hvordan SOS Børnebyerne arbejder med at styrke børns mentale sundhed
Sprog for følelser
I dag har hele familien et varmt forhold til psykologer og socialrådgivere på SOS Børnebyernes socialcenter, hvor de stadigvæk modtager rådgivning. Hjælpen har ikke bare givet dem mentalt overskud til at begynde forfra uden hus og ejendele i et land uden socialt sikkerhedsnet, den har også styrket dem som familie.
”Faderen, Ennis, lagde meget vægt på, at efter de har fået rådgivning, snakker han med sine børn på en anden måde. Det har hjulpet ham meget til at sætte ord på og klare problemer i familien,” siger Nikolaj, og Anne supplerer:
”Han havde fået øjnene op for et sprog for følelser.”
Læs meget mere her
Børns rettigheder
SOS Børnebyerne sikrer, at børn i børnebyerne og lokalområderne kender deres rettigheder og ved, hvad de kan gøre, hvis deres rettigheder overskrides.
Læs mere