Når hendes lillebror græd rigtig meget, vidste Kabelo ikke altid, hvordan hun skulle trøste ham. Som hun husker det, græd han hele tiden. Det hjalp lidt, når hun tog ham op og sang for ham, men det var ikke altid nok.
Kabelo var kun otte år, da hun måtte holde op med at lege og gå i skole for at blive reservemor for sine mindre søskende, en lillebror, Telo, på to år og en lillesøster, Tabi, på fem.
Da børnenes mor døde, havde ingen andre i familien kræfter til at tage sig af dem. De tre børn måtte klare sig selv. De boede derfor i månedsvis alene i udkanten af Lesothos hovedstad Maseru, hvor de levede af jord, blade og frugt fra træerne.
Trygge rammer i børneby
I dag er Kabelo heldigvis ikke længere alene om at trøste sin lillebror. Siden en socialarbejder fra de lokale myndigheder hjalp de tre børn med at flytte ind i en SOS-børneby, har deres SOS-mor, Mats’epe Ts’epe, taget sig af dem.
“At se de små børn så bange, mens de klyngede sig til Kabelo og kaldte hende mor, var et hjerteskærende syn,” fortæller Mats’epe Ts’epe om de tre søskendes ankomst til børnebyen.
Vi har vand at drikke, god mad, og jeg er ikke længere bange om natten. Vi har fundet et lykkeligt hjem og er glade her
Kabelo leger igen
Med livet i børnebyen som tryg ramme ser børnene nu sunde og glade ud, når de går rundt hånd i hånd. Kabelo er også begyndt at lege igen: Hun elsker at lege mor, far og børn og at danse med sine to bedste venner. Tabi er vild med at skrive og tegne, og Telo nyder at drøne rundt på sin legescooter med sine venner.
“Vi har vand at drikke, god mad, og jeg er ikke længere bange om natten. Vi har fundet et lykkeligt hjem og er glade her,” siger Kabelo, der i dag er ni år og går i tredje klasse, mens hendes søskende går i børnehave.
Fremtidsplaner
Men som for mange andre traumatiserede børn var det en omvæltning for børnene at vænne sig til livet i børnebyen, med deres SOS-mor og fem nye SOS-søskende. Det krævede tid, mange nætter, hvor de tre søskende sov tæt sammen, og masser af omsorg og nænsomhed fra Mats’epe Ts’epes side at få børnene til at rejse sig fra traumerne.
Børnebyer har altid fagpersoner som psykologer tilknyttet til at give børnene i børnebyen den nødvendige professionelle hjælp. Det er også højeste prioritet, at biologiske søskende bliver sammen, når de flytter ind i børnebyen. På den måde kan børnene sammen bearbejde deres fortid og få de bedste forudsætninger for at udvikle sig naturligt og tillidsfuldt i de nye omgivelser.
Spørger du Kabelo, hvad hun vil bruge sin fremtid på, er svaret klart:
“Jeg vil være sygeplejerske. Så jeg kan passe godt på andre.”
Tre glade søskende på tur i børnebyen. Foto: Mapalane Mahlompho
Støt udsatte børn
SOS Børnebyerne hjælper nogle af verdens mest udsatte børn. Vi styrker sårbare familier, og vi hjælper børn, der har mistet omsorgen fra deres forældre.
Sådan kan du støtte