”
Da vi fik pengene fra de børneopsparinger, vores faddere havde givet os, tænkte vi grundigt over, hvad vi skulle bruge dem til
“
Forside / Sådan hjælper vi / Et trygt hjem / Hvad er en børneby? / Søstre startede en børnehave med hjælp fra deres faddere
Tvillingerne Alinafe og Sopani er vokset op i SOS-børnebyen Mzuzu i Malawi. Da de flyttede fra børnebyen tilbage til deres landsby, fik de børneopsparinger fra deres faddere med sig. Pengene har de brugt til at starte en lokal børnehave. Nu giver de den omsorg, de selv fik i børnebyen, videre til andre udsatte børn.
Selvom de er enæggede tvillinger, har de to søstres ambitioner altid været forskellige – også dengang de kom til børnebyen som otteårige. Alinafe drømte om at starte en lille virksomhed og sikre arbejde til andre unge. Sopani ville være socialrådgiver og hjælpe udsatte børn og voksne. Ambitionerne var forskellige, men drømmen om at hjælpe andre var de fælles om.
De to unge kvinder kunne med tiden afslutte deres drømmeuddannelser: Alinafe inden for hotel- og cateringvirksomhed og Sopani som socialrådgiver. De vendte nu tilbage til deres landsby for at bo og arbejde. Det var en stor omvæltning efter børnebyens trygge rammer, men de havde begge fået børneopsparinger med sig, så de havde lidt startkapital.
Vil du også give dit fadderbarn en god start på voksenlivet eller støtte din børneby med en opsparing?
Læs mere om, hvordan du laver en opsparing her
Noget af det første, Alinafe bemærkede i sit lokalområde var, at der var mangel på pasning af de lokale børn i løbet af dagen. Det fik de to søstre til at gå sammen om at starte en lokal børnehave, og de skød begge penge fra deres opsparinger i projektet.
Børnehaven er i dag også en slags førskole for lokalområdets børn. Udover at få omsorg og gode muligheder for at lege får børnene også begynderundervisning i læsning, skrivning og engelsk, så de bliver bedre rustet til fremtiden.
Alinafe og Sopani er ambitiøse unge kvinder. De planlægger at udvide projektet til også at omfatte en egentlig skole for børn op til 11 år. Og Alinafe drømmer om at supplere sin uddannelse med en kandidatgrad i småbørnsudvikling.
Som fadder for et barn eller en SOS Børneby, er du med til at give udsatte børn en ny chance i livet med masser af omsorg og kærlighed.
Støt nu