Forside / Sådan hjælper vi / Et trygt hjem / Hvad er en børneby? / Søstrene Anh og Die fra Vietnam mistede mor og far
Med bare en dags mellemrum mistede de to piger deres mor og far. Langt fra bjerglandsbyen, hvor de boede, har de fået et nyt, kærligt hjem.
Anh og Die kom til børnebyen fra en fattig landsby oppe i bjergene. De mistede
både deres mor og far til sygdom med bare en dags mellemrum. Efter forældrenes død tog pigernes onkel sig af dem og deres to ældre søskende.
Men opgaven med at skulle tage sig af flere børn viste sig for stor for onklen, der i forvejen kæmpede for at få enderne til at mødes. Han tog derfor kontakt til SOS Børnebyerne for at sikre, at hans niecer fik et trygt hjem, nok at spise og adgang til skole.
Da Anh og Die flyttede ind i børnebyen, var de begge stille og holdt sig for sig selv. De var langt væk fra deres hjem i bjergene, og de talte næsten ikke sproget.
Først at miste sine forældre og derefter flytte til et helt nyt sted er en stor omvæltning for et barn. Hvis situationen ikke bliver håndteret korrekt, kan sådan en oplevelse få alvorlige konsekvenser for barnets trivsel.
Heldigvis er alle SOS-mødre trænet i at tackle situationer som disse. Børnepsykologi herunder bearbejdning af traumer hos børn er en del af pensum i SOS-mor-uddannelsen.
I børnebyen gik Anh og Dies SOS-mor derfor til dem med en stor portion tålmodighed, kærlighed og varme.
Stille og roligt begyndte pigerne at slappe af, lege med og smile igen. De begyndte i skole og fangede begge hurtigt sproget. Lidt efter lidt begyndte en ny hverdag at folde sig ud for de to søstre fra bjergene.
Empati og sociale kompetencer er mindst lige så vigtigt i et barns liv som at lære at stave og regne. På SOS Børnebyernes træningscentre uddannes de kvinder, der får ansvaret for børnene i en SOS-familie. Jobbet er krævende, og kvinderne er igennem en grundig uddannelse.
Se, hvordan en SOS-mor uddannes
Anh og Die har efterhånden boet i børnebyen i flere år. I dag er de to piger trygge, velfungerede og fulde af drillerier og store drømme. De er stadig aldrig langt fra hinanden, men de har også fået andre venner. For eksempel bruger de meget tid på at danse og synge med veninderne i nabohuset. De klarer sig godt i skolen og elsker at lære nyt.
Faktisk drømmer de begge om at blive lærere. Anh vil undervise i matematik og vietnamesisk, mens Die har kastet sin kærlighed på musik og engelsk.
Selvom savnet til bjerglandsbyen og deres mor og far stadig sidder i dem, er forholdet til deres SOS-mor trygt og tæt: ”Min SOS-mor er ikke den, der har født mig, men jeg ser stadig på hende som min mor,” siger Anh.
”Min SOS-mor er ikke den, der har født mig, men jeg ser stadig på hende som min mor”
SOS Børnebyerne hjælper nogle af verdens mest udsatte børn.
Vi styrker sårbare familier, og vi hjælper børn, der har mistet omsorgen fra deres forældre.
