Naol og Beki er på vej mod teenageårene
Da tvillingerne først ankom til børnebyen, var de så små, at deres SOS-mor kunne holde dem i sine håndflader. I dag er de på vej mod teenageårene, fulde af håb og store drømme.
Et ubrydeligt bånd
De voksede op med omsorg fra deres SOS-mor, Bizunesh, og dannede hurtigt et ubrydeligt bånd. Allerede som små fandt de hurtigt tryghed i hinanden og gik hånd i hånd gennem børnebyen. „De har altid haft et særligt bånd. Uanset hvad der sker, står de sammen” fortæller Bizunesh.
Tvillingerne støtter og motiverer hinanden i alt – fra lektier til hverdagslivets små udfordringer. „Når vi har prøver i skolen, læser vi sammen og hjælper hinanden med svære fag,‟ fortæller de. Og når én bliver syg, følger den anden altid med til lægen for at give støtte.
Store drømme
Sidst vi mødte tvillingerne, var de ni år gamle. Dengang fortalte Beki, at hun drømte om at blive læge, mens Naol gerne ville være kunstner. De drømme holder stadig ved. Beki ønsker at hjælpe mennesker, der ikke har råd til behandling, mens Naol vil bruge sin kunst til at formidle historier og kultur.
Uanset hvor livet fører dem hen, er én ting sikkert: De vil altid være der for hinanden.
Søskende bliver sammen
Når biologiske søskende får et nyt hjem i en SOS-børneby, sørger SOS Børnebyerne så vidt muligt altid for, at børnene bliver sammen.
Det hjælper børnene med at genskabe tillid til omgivelserne og giver dem ro og tryghed til at opbygge en ny, fælles fremtid.
Læs meget mere om tvillingerne her
Støt børn og unge
SOS Børnebyerne hjælper børn og unge verden over. Vi støtter familier, der lever under svære vilkår, og vi hjælper børn og unge, der har mistet deres forældres omsorg.
Sådan kan du støtte