›
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form
Sådan kan du støtte Sådan hjælper vi For faddere Mit SOS Bliv fadder
Logo for SOS BørnebyerneLogo for SOS Børnebyerne
  • Sådan kan du støtte
  • Sådan hjælper vi
  • For faddere
  • Mit SOS
  •  
    Bliv fadder 0
    Bliv fadder

    Forside / Sådan hjælper vi / Et trygt hjem / Hvad er en børneby? / James er en lille iværksætter

    James er en lille iværksætter

    Lykken er at have en sjov hobby, som man oven i købet kan tjene penge på. Det har James. Han bor i en børneby i Kenya og elsker at lave smykker og nøgleringe af perler. Hans SOS-mor lærer ham at spare op og sætte de penge, han tjener på sine perleting, i banken.

    James viser nogle af sine fine armbånd frem
    James’ SOS-mor Jessica Anyamba hjælper ham med at sætte de tjente lommepenge i banken, når han har solgt en af sine perleting.

    11-årige James har boet hele sit liv i SOS-børnebyen i Eldoret, Kenya. Hans mor døde, da han var lille, og han har aldrig kendt sin far. Men han kender sin bedstemor, og hun har lært ham at lave forskellige ting af perler, som folk kan bruge i deres hjem.

    ”Jeg kan godt lide at lave ting af perler, som jeg trækker på en snor af plastik. Jeg kan lave armbånd, nøgleringe og bordskånere og sådan nogle små tasker til damer. Det er min bedstemor, som har lært mig det, og nu er jeg ved at lære mine brødre og søstre her fra børnebyen det, for de plager mig hele tiden om at få nogle af tingene,” fortæller James, der har ni søskende i sin SOS-familie.

    James er blevet så dygtig til at lave perleting, at hans SOS-mor, Jessica Anyamba, har indrettet et hjørne i stuen kun til hans farverige hobby. Her kigger venner af familien, andre SOS-mødre og besøgende i børnebyen forbi, når de er på udkig efter en fin, lille gave.

    James med sin SOS-mor i børnebyen i Eldoret
    ”Det bedste ved at bo her er, at jeg har mange venner. Vi spiller fodbold, går på legepladsen eller passer vores høns,” siger James, der her sidder med sin SOS-mor foran deres hus. Foto: Mette Schmidt.

    Penge i banken

    Hobbyen har gjort James til en lille forretningsmand. Han viser selvsikkert sine ting frem og forklarer, hvorfor nogle af dem er dyrere end andre:

    ”Det er nemmest at lave en holder til blyanter eller en nøglering, fordi de er hurtige at lave. Det sværeste er taskerne. De tager virkelig lang tid, fordi de har sådan et svært mønster, og jeg skal bruge en masse perler,” forklarer han.

    Når en handel er i hus, finder James en lille papirblok frem og skriver en kvittering, som den nye ejer får med hjem. Pengene passer SOS-mor Jessica på, indtil de får tid til at gå i banken.

    ”Jeg sparer pengene op på en bankkonto. Mor Jessica går med, og jeg har sådan en lille bog, hvor der står, hvor mange penge jeg har. Jeg kan godt lide at kigge i min bankbog,” siger James og griner.

    Læs mere her om, hvordan SOS Børnebyerne ruster udsatte børn og unge til at klare sig selv som voksne.

    Fakta

    Børn lærer om privatøkonomi

    • Alle børn i børnebyen får deres egen opsparingskonto, når de begynder i skole. Her kan de spare deres lommepenge og andre småbeløb op, som de måtte tjene ved forskellige huslige sysler. I børnebyen i Eldoret hjælper børnene for eksempel til i køkkenhaven, og de holder høns. Sommetider får de også lov til at sælge grøntsager og æg på markedet.
    • Nogle børn har også en fadder-opsparingskonto, hvis de har faddere, som giver dem pengegaver. Denne børneopsparing bliver udbetalt, når fadderbarnet bliver voksen og forlader børnebyen.
    • Når børnene i børnebyen i Eldoret bliver teenagere, følger de et kursus i privatøkonomi hos børnebyens ungdomsleder. Han sørger blandt andet for at lære de unge at lægge et budget, at forstå begreberne indtægter og udgifter og at det er bedre at spare op end at låne penge.
    toggle
    For private
    ›
    For virksomheder
    ›
    For frivillige
    ›
    For skoler
    ›
    For fonde og offentlige donorer
    ›
    Arv og testamente
    ›
    Sådan kan du støtte
    ›
    Bliv SOS-fadder Støt Ukraines børn Giv et bidrag Donation som gave Giv et gavefadderskab Start din egen indsamling Testamenter din arv
    Kontakt SOS Børnebyerne
    ›
    Find en medarbejder Pressekontakt Ledige stillinger
    Webshop
    ›
    Nyhedsbrev
    ›
    Mit SOS
    ›
    Sådan hjælper vi
    ›
    Uddannelse til alle børn Børnenes historie Sundhed – mentalt og fysisk Sådan arbejder vi for at beskytte børnene
    Spørgsmål og svar
    ›
    Sådan kommer et barn til børnebyen Læs om vores arbejde i Afrika Læs om vores arbejde i Asien Det går pengene til
    Nyheder
    ›
    SOS-ambassadører
    ›
    Om os
    ›
    Strategi 2025-30 Vores økonomi Magasiner og rapporter Podcasts Åbenhed om vores arbejde Indberet mistanke om korruption Indberet mistanke om krænkelse af børn
    Vi har fokus på 7 lande
    ›
    Cambodja Etiopien Kenya Laos Rwanda Somaliland Tanzania
    sos logo dark
    Amerikavej 15C, 2. sal     1756 København V     Tel.: 33 73 02 33

    E-mail: info@sosbornebyerne.dk     CVR nr.: 25825012
    facebook icon instagram icon linkedin icon youtube icon
    © Copyright SOS Børnebyerne 2025
    CookiesPersondatapolitik