”Det er dyrt at være fattig”: Familier kæmper for at få budgettet til at række

Familien Phonxay bor på et lille stykke lejet jord i et landområde. Familien består af bedstefar og bedstemor, deres 15-årige søn og barnebarnet Deng på 10 år.

Deng hjælper med at vogte køer og geder, når skoledagen er slut. Begge hans forældre arbejder på fabrikker – hans mor som syerske på en fabrik langt væk. Det betyder, at Deng kun ser sin mor én gang om ugen.

Familien lever fra hånden til munden

På den lejede jord har familien Phonxay nogle køer, geder og høns. Bedstefar Khong og bedstemor Amphai er oppe i årene, men dyrker med håndkraft mango, avocado og bananer, som de sælger på markedet. Ris, som er en basisfødevare, er de nødt til at købe.

Familien bor i et blikskur, og hverdagen er præget af usikkerhed. Når man lever fra dag til dag, er sygdom ikke en mulighed – for sygdom betyder tabt indtjening og tomme maver. ”Det er dyrt at være fattig,” siger Khong.

Transporten af deres beskedne afgrøder er i sig selv en stor udfordring. Der er for langt at slæbe frugt og grønt til markedet. Størstedelen af familiens indkomst bliver brugt på at leje jorden og den trehjulede motorcykel, de transporterer varer på.

Hjælp til en motorcykel giver håb

Nu får familien støtte fra SOS Børnebyerne til selv at købe en trehjulet motorcykel. Det giver håb. En vandpumpe, som de også får fra SOS Børnebyerne, vil gøre det muligt at dyrke flere afgrøder ad gangen. Det er en lille, men afgørende hjælp, der kan ændre familiens fremtid.

Amphai og Khong giver ikke op. De drømmer om at blive selvforsynende og give børnene en tryg fremtid.

”Vi vil ikke være rige,” siger Khong. ”Vi vil bare gerne have nok til at klare os og kunne tage os godt af børnene.”