Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form

Støt udsatte børn

SOS Børnebyerne hjælper nogle af verdens mest udsatte børn. Vi styrker sårbare familier, og vi hjælper børn, der har mistet omsorgen fra deres forældre.

Sådan kan du støtte
Find svar på dine spørgsmål her

Ofte stillede spørgsmål

Hvem er SOS Børnebyerne?

SOS Børnebyerne er en af verdens største private humanitære børneorganisationer. SOS Børnebyerne hjælper verdens mest udsatte børn – børn, der ikke har nogen forældre eller andre voksne, der kan tage sig af dem. Disse børn giver SOS Børnebyerne et kærligt hjem i en ny familie.

SOS Børnebyerne arbejder også forebyggende for at forhindre, at børn mister deres forældres omsorg. Forebyggende betyder, at vi hjælper FØR det går galt. Det gør vi blandt andet ved at støtte udsatte familier med hjælp til selvhjælp, så de selv bliver i stand til at klare sig og tage sig godt af deres børn.

Hvad er en SOS-børneby?

En SOS-børneby består af 10-15 familier, der har hvert sit hjem. En familie består af en SOS-mor og op til 10 børn. Familien og barndomshjemmet danner rammen om barnets hverdag og opvækst.

SOS-moderen står for den daglige omsorg og har ansvaret for familiens husholdning og økonomi. Hvis flere børn kommer fra samme biologiske familie, bor de også sammen i SOS-familien.

Børnene lærer at tage ansvar og passe på hinanden som søskende.  Alle SOS-børn får også grundlæggende skolegang og får muligheden for at videreuddanne sig.

SOS-børnene får med alderen gradvist mere ansvar for at kunne udvikle sig til uafhængige voksne. Som 14-15-årige flytter de fleste børn over i SOS-ungdomshuse, hvor de lærer at klare sig selv. Det sker typisk i forbindelse med, at de unge begynder på en uddannelse.

Hvad er en SOS-børneby? – læs mere her

Hvordan bruger SOS Børnebyerne pengene?

SOS Børnebyernes formål er at give så mange udsatte børn som muligt en tryg barndom med en familie, et kærligt hjem og en uddannelse.

SOS Børnebyerne havde i 2023 en administrationsprocent på 4,2%.

Læse mere om, hvor pengene kommer fra, og hvordan vi bruger dem

Hvilke lande arbejder SOS Børnebyerne i?

SOS Børnebyerne arbejder i mere end 130 lande over hele verden.
Klik her og se SOS Børnebyernes lokationer i hele verden

SOS Børnebyerne Danmark arbejder særligt tæt med en række udvalgte lande. Læs mere her.