”Jeg savner min mor. Hun var syg i lang tid, og jeg måtte hjælpe hende. Hun lærte mig at vaske tøj og lave mad til de små. Jeg kan huske, at jeg var bange, da hun døde.”
I Malawi vokser 16 procent af landets børn op i en familie, hvor enten den ene eller begge forældre er væk. Rebekka* har mistet både sin far og mor.
Faren døde, da hun var lille, og så blev hendes mor syg. Rebekka var 14 år, da hendes mor døde, og familien faldt fra hinanden.
Rebekkas hjemmeboende storesøster Grace gav slet og ret op. Hun rejste væk og efterlod Rebekka alene med sine to børn på syv og ni år.
Rebekka droppede ud af skolen for at sørge for sine to små niecer, og familien blev dermed del af et voksende problem i Malawi.
I det afrikanske land skønnes 12.000 børn at vokse op i en familie ledet af et barn – og antallet vokser.
Hver morgen måtte Rebekka stå tidligt op og lede efter arbejde som daglejer for at kunne forsørge sin lille familie.
Når hun havde penge, kunne børnene spise sig mætte i majsgrød og sardiner. ”Vi havde mange problemer. Nogle dage fik vi ikke nok at spise. Huset var utæt, og vi blev våde, når det regnede,” fortæller Rebekka.
60 procent af befolkningen i Malawi – 2,1 millioner børn – lever under fattigdomsgrænsen og har mindre end 13 kroner om dagen at leve for.
Børneledede familier er særligt udsatte. Børnene lever i ekstrem fattigdom og er tvunget til at bruge dagen på at arbejde og finde mad i stedet for at gå i skole eller være sammen med omsorgsfulde voksne.
Børn, som vokser op alene, er desuden i konstant risiko for at blive udsat for vold og overgreb, fordi de ikke har en voksen til at beskytte sig.
I Malawi bliver hvert sjette barn udsat for omsorgssvigt, vold, misbrug eller anden form for udnyttelse.
Efter at have kæmpet med at tage vare på sine to små niecer i næsten et år, fik Rebekka endelig hjælp, da SOS Børnebyernes familieprogram kom i kontakt med hende.
I begyndelsen fik de penge til mad og andre nødvendige udgifter for at kunne overleve, og de to små niecer begyndte i skole. Men det var også klart, at familien havde brug for en voksens omsorg, hvis børnene skulle sikres en tryg opvækst.
I familieprogrammet begyndte SOS-socialarbejderne at lede efter Rebekkas storesøster Grace. Og det lykkedes at finde hende – og få hende til at vende hjem til sin familie. Grace fik et kursus i at strikke, og gennem en spare- og lånegruppe har hun kunnet købe en strikkemaskine.
I dag tjener hun nok til at forsørge sig selv og sine børn, og familien har med hjælp fra SOS-familieprogrammet fundet en bedre bolig.
Rebekka har også fået et nyt liv. Hun er tilbage i skole og får intensiv undervisning for at indhente det forsvundne år.
*Rebekkas navn er ændret for at beskytte hendes identitet.
