Forsker: Anbringelserne kan forebygges

Forskningen bag rapporten viser, at de mange anbringelser på et fejlagtigt grundlag kan forebygges. Børn bliver på globalt plan ofte anbragt af sociale, økonomiske, politiske og miljømæssige årsager, som er komplicerede og indbyrdes afhængige.  

Chrissie Gale er den ledende internationale forsker bag og hovedforfatter til den internationale rapport, der binder alle otte landeundersøgelser sammen. Hun siger:  

“Vores resultater viser, at mange børn unødigt anbringes i pleje på grund af en kombination af faktorer, herunder det samfundsmæssige pres, som familierne udsættes for. Det kan være fattigdom og vold, der gentages i generationer, nogle forældres begrænsede evner til at yde tilstrækkelig omsorg samt mangler i samfundets socialsystem til at beskytte børn.”

Chrissie Gale tilføjer: “Hvis familierne fik den nødvendige hjælp og offentlige støtte, ville disse anbringelser kunne forhindres. Vores forskning viser, at hverken stater eller organisationer i tilstrækkelig grad følger FN’s anbefalinger og retningslinjer om forebyggende indsatser, der skal sikre, at børn kan vokse op i deres familier.” 

Samme risiko for børn på tværs af lande 

Sammen med den globale rapport udgiver SOS Børnebyerne otte landerapporter om de grundlæggende årsager til, at børn bliver anbragt uden for familien. 

Selv om de socioøkonomiske og sociale forhold er vidt forskellige i Danmark, El Salvador, Indonesien, Elfenbenskysten, Kenya, Kirgisistan, Libanon og Uruguay, er nogle centrale mønstre og grundlæggende årsager ens på tværs af landegrænser. 

Vold er største årsag til anbringelse

Undersøgelsen viser, at familier er under alvorligt pres fra en række faktorer. Vold – både i familien og i lokalsamfundet – er en særligt tungtvejende årsag til forøget risiko for, at børn bliver anbragt uden for hjemmet, uanset hvor i verden de befinder sig.   

Rapporten afslører også systemiske fejl i forhold til at løse de grundlæggende årsager til, at børn bliver anbragt udenfor familien: Bl.a. svage sociale beskyttelsessystemer, dårlig koordinering af støtte til familier på tværs af sektorer og mangel på ressourcer til at beskytte børn tilstrækkeligt.

Fraværet af en velfungerende social sektor øger presset på den enkelte familie. Det fører til anbringelser, der kunne have været undgået med den rigtige forebyggende indsats. 

I Danmark skal der mere fokus på forebyggelse 

Ligesom i de andre syv lande, der er undersøgt, spiller vold i familien en væsentlig rolle, når de sociale myndigheder i Danmark beslutter at anbringe et barn udenfor familien. Især fysisk og psykisk vold mod børn eller voksne i familien belaster familier og udgør en risiko for anbringelse.

Børn fra lavindkomstfamilier er især udsatte, men socioøkonomiske forhold alene kan ikke forklare, at børn bliver anbragt udenfor hjemmet. 

Især peger rapporten på en foruroligende spiral, hvor vold og svigt nedarves i generationer. De, der ikke selv har haft en tryg og kærlig barndom, kan altså have lige så svært ved at tage sig godt af deres børn, som deres egne forældre havde.

Det kan resultere i situationer, hvor børn anbringes uden for familien, selv om det ikke er barnets tarv. Dermed mister barnet sine forældres omsorg, selv om en forebyggende hjælp kunne have holdt familien sammen.

Forskerne understreger, at der er klart behov for bedre forebyggelse af den negative sociale arv. Her peger de bl.a. på forældrekurser i stærk tilknytning og gode forældreevner, så forældre støttes i et positivt forældreskab. 

Læs rapporterne her.