Indsamlervilkår
Indsamlervilkår til SOS Børnebyernes landsindsamling
I forbindelse med din tilmelding og deltagelse som indsamler ved SOS Børnebyernes Landsindsamling skal du være opmærksom på, at følgende vilkår er gældende.
Information om indsamling
Vi kommunikerer med dig på den e-mail, som du har opgivet ved tilmelding. Indsamlingsmaterialet sender vi til dig med posten til den adresse, som du har opgivet ved tilmeldingen. Det er vigtigt, at du holder øje med information fra os, hvis der skulle ske nogle ændringer, f.eks. hvis indsamlingen aflyses.
Vi håber, at du også vil hjælpe os med indsamlinger i fremtiden. Derfor vil vi fremover kontakte dig og spørge, om du er interesseret i at hjælpe ved fremtidige indsamlinger, ligesom vi vil informere dig om andre aktiviteter og støttemuligheder.
Du kan altid frabede dig henvendelser fra os ved at kontakte os på telefon 33730233, på info@sosbornebyerne.dk eller ved at bruge de frameldingslinks, der indgår i al vores elektroniske kommunikation.
Persondata
I forbindelse med din deltagelse som indsamler ved SOS Børnebyernes Landsindsamling behandler vi en række personoplysninger om dig. Det drejer sig om dit navn, adresse, telefonnummer og e-mail og indsamler-ID. Vi registrerer desuden din rute og det indsamlede beløb. Når du tilmelder dig Landsindsamlingen, behandler vi dine personoplysninger på baggrund af SOS Børnebyernes legitime interesse i at kunne registrere og administrere din deltagelse ved Landsindsamlingen, jf. artikel 6, stk. 1, litra f, i GDPR.
Vi sørger for, at personoplysninger slettes, når de ikke længere er relevante for vores behandlingsformål som beskrevet ovenfor. Vi opbevarer altid personoplysninger i det tidsrum, som gældende lovgivning forpligter os til, herunder til brug for dokumentation af overholdelse af blandt andet bogføringsloven.
Som registreret har du en række rettigheder efter GDPR. Du har ret til at anmode om indsigt i, hvilke personoplysninger vi behandler om dig, formålet med behandlingen, og om vi videregiver personoplysningerne til andre; at få berigtiget urigtige personoplysninger om dig; i visse tilfælde ret til at få slettet visse af dine personoplysninger; i visse tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger; i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse imod vores behandling af dine personoplysninger; ikke at være genstand for en automatisk afgørelse uden menneskelig indblanding; ret til at tilbagekalde samtykke; i visse tilfælde ret til dataportabilitet; samt at klage til Datatilsynet.
Hvor meget blev der samlet ind
Da SOS Børnebyernes landsindsamling er kontantløs, kan vi ikke lave en præcis optælling af din indsamling. Efter indsamlingen sender vi en e-mail, hvor du kan se, hvor meget du har samlet ind via MobilePay med din personlige QR-kode, samt hvor meget der i alt er samlet ind.
Når du deltager i SOS Børnebyernes Landsindsamling 2026, er du med i lodtrækningen om et gavekort på 5.000 kroner. Se konkurrencevilkår her.
Modtag SOS Børnebyernes nyhedsbrev
"*" indikerer påkrævede felter
SOS Børnebyerne passer godt på dine personoplysninger, og vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med den gældende databeskyttelsesforordning og databeskyttelseslov. Du kan læse mere om vores databehandling og dine rettigheder i vores persondatapolitik.