I vores teltlejr i Al-Mawasi gør vores kolleger deres bedste for at tage sig af både børn, vi har ansvaret for, som bor i teltlejren, og børn, der kommer fra omkringliggende lejre.
“Angrebene stopper ikke. Selvfølgelig påvirker det os, men vi har intet andet valg end at acceptere denne virkelighed. Hvis vi skal dø, så dør vi, uanset om det er i lejren eller udenfor lejren. Derfor foretrækker vi at arbejde, være sammen med andre, og se, hvilken forskel vores indsats gør for fællesskabet,” siger Reem Alreqeb, der er programdirektør.
I juli alene deltog over 5.000 børn i fritidsaktiviteter arrangeret af SOS Børnebyerne Palæstina.
”Nogle aktiviteter laver vi inde i lejren, andre udenfor lejren med familier i lokalsamfundet. Betydningen af de aktiviteter er større, end man overhovedet kan forestille sig. Det gør folk så glade. Den glæde, vi ser hos andre, er hele indsatsen værd. Børn venter på og ser frem til de aktiviter, vi laver,” siger Reem Alreqeb.
Der er drastisk mangel på mad, husly og medicin. Veje, hospitaler og skoler er blevet ødelagt. Før krigen lå der en børneby i Rafah. I dag er den fuldstændig jævnet med jorden, og børnene og de ansatte bor i en teltlejr.