Det elektroniske klaver virker ikke, og læreren forsøger at fikse problemet, så en af eleverne kan vise, hvad han kan. Imens er nogle af hans klassekammerater i gang med en koncentreret kamp ved bordfodboldbordet. Bag dem sidder en gruppe piger på sækkestole og viser hinanden noget på deres telefoner.
Alle frokostpauser minder om hinanden på den ene eller anden måde – om de bliver holdt i Krywyj Rih i det sydlige Ukraine eller i Pinkafeld i det østlige Østrig. Men den her er noget særligt. Det er den første frokostpause, som de børn, der er flygtet fra Ukraine, har på skolen i Pinkafeld. På skolen er der blevet oprettet to klasser for de nyankomne børn: en for 6 til 10-årige og en for 10 til 17-årige.
Før krigen boede børnene i en SOS Børneby i Ukraine. I dag bor 15 børn og deres SOS-mødre i Pinkafeld. SOS Børnebyerne har sørget for, at de har alt, hvad de har brug for af udstyr for at gå i skole i deres nye hjemby.
En ny hverdag
“De er de første familier fra Ukraine, som flygtede til Pinkafeld. Umiddelbart efter deres ankomst blev de undersøgt af en læge, og vi tog på shopping for at købe tøj til dem. Nogle af dem har allerede spurgt, hvor kirken ligger.
De er meget åbensindede, varmhjertede og ekstremt taknemmelige. Nu vil vi gerne have, at de falder godt til, og vi vil selvfølgelig involvere dem i vores forskellige aktiviteter,” siger Marek Zeliska, leder af SOS Børnebyerne i Pinkafeld.
SOS Børnebyerne hjælper mennesker påvirket af krigen i Ukraine på flere forskellige måder. Vi hjælper familier med at blive genforenet og tilbyder dem husly – også familier med børn med særlige behov.
I byen er der et donationscenter målrettet fordrevne personer fra Ukraine, og på Wiens hovedbanegård har SOS Børnebyerne oprettet en børnevenlig zone, hvor børn på flugt bliver passet og kan lege og for en stund bare være børn igen.
En app og et opgaveark
“Nu skal børnene få en følelse af være trygge og lære lidt tysk,” siger lederen af Pinkafeld-skolen, Rainer Tiefengraber.
Det er også en udfordring for lærerne, der ikke taler eller forstår ukrainsk. For tiden hjælper en tolk dem, og lærer Markus Wagner er pragmatisk:
“Jeg har downloadet en oversættelsesapp,” siger han.
Og fordi der endnu ikke er nogle passende skolebøger, har han selv sammensat en med opgaveark med det vigtigste ordforråd. Ifølge ham er udfordringen – især med de lidt ældre børn – at de har meget forskelligt fagligt niveau. Hvor nogle af dem taler godt engelsk, kan andre kun læse kyrilliske bogstaver.
Men i dag, på den første skoledag, spiller niveauforskellene ikke nogen rolle. Da læreren under introduktionsrunden omhyggeligt, men forgæves forsøger at udtale børnenes navne korrekt, griner de. Og når de griner, griner Markus Wagner også.
Med grin og en åbensindet tilgang lærer børnene nye ord, spiller bold og holder frokostpauser. En skoledag, der nok minder lidt om det, de kender til fra deres skoledage i Ukraine.
Læs mere om, hvordan SOS Børnebyerne hjælper børn på flugt fra krigen i Ukraine her.
Støt med et bidrag
Du kan også hjælpe børn og familier i Ukraine med et bidrag – hver en krone tæller.
Giv et bidrag
