Hvis man gav medaljer til stærke kvinder, der ikke bukker under for modgang, ville 30-årige Sara stå forrest i køen. Sara* har en kronisk sygdom, er mor til to piger på 12 og 6 år og har to gange i sit liv oplevet at blive udstødt af sin familie på grund af sin sygdom.
Første gang var kort efter hendes mand døde. Sara boede syd for Etiopiens hovedstad hos mandens familie. Selv om hun gjorde, hvad hun kunne for selv at tage vare på sine børn, var hun ikke længere velkommen.
”Jeg var syg hele tiden og havde det forfærdeligt. Ingen bekymrede sig om mig eller havde lyst til at tale med mig,” fortæller Sara.
Hun beslutter sig for at rejse hjem til sin familie, hvor hun kunne bo med sin bror og søster. Det var en stor glæde at blive genforenet med sin egen slægt, mindes Sara. Desværre varede heller ikke denne familiesituation ved.
”Jeg skjulte for dem, at jeg var syg. De var glade for at få mig hjem, indtil min sygdom forværredes. Så smed de mig og mine børn ud,” siger hun.
Sara virker ikke som et offer, når hun fortæller sin historie – heller ikke selv om hun har kæmpet med både sygdom, ekstrem fattigdom og stigmatisering. Hun er stolt af, hvordan hun har fået vendt sit liv rundt.
En dag gav en veninde hende et skub i den rigtige retning. Veninden forklarede hende om SOS Børnebyerne og fortalte, at enlige mødre og udsatte familier, der havde svært ved at overleve, kunne få hjælp. Sammen gik de op til det lokale SOS-kontor, hvor Sara blev præsenteret for SOS Børnebyernes socialarbejdere.
”De hjalp mig meget. Hvis det ikke var for dem, ved jeg ikke, hvor jeg ville have været i dag,” siger Sara. Hun fik undervisning i simpel forretningsførelse. Samtidig støttede SOS Børnebyerne hendes pigers skolegang.
Læs mere om hvordan SOS Børnebyerne forebygger, at børn bliver forældreløse
Gennem SOS Børnebyerne fik Sara også et lille lån til lave renter. Pengene investerede hun i en kaffekedel, kopper, termokander, borde og bænke, hvorefter hun åbnede en lille cafe uden for det lokale politikontor. I dag forsørger Sara selv sine to børn.
”Jeg betaler selv for huslejen. Cafeen giver også nok til, at jeg kan give mine børn tre måltider mad om dagen. Sund mad. Vi får kød, kål, gulerødder og søde kartofler. Det eneste, jeg stadig får hjælp til, er skoleuniformer og -bøger, som SOS Børnebyerne betaler for,” siger hun.
*Saras navn er ændret i artiklen for at beskytte hendes identitet.
