I hver SOS-børneby i Cambodja har en person fast ansvaret for at skrive de to årlige rapporter til SOS Børnebyernes faddere. I børnebyen i Phnom Penh er SOS-fadderskabskoordinator Kim Heng derfor på fornavn med alle 130 børn og unge i børnebyen.
En ung kvinde sidder på trappen foran et hus i børnebyen i Phnom Penh og taler koncentreret med en stor pige. De har stukket hovederne tæt sammen og ligner to veninder, som fnisende deler en hemmelighed. Den unge kvinde er Kim Heng. Hun er uddannet sociolog fra universitetet i Cambodjas hovedstad og arbejder som fadderskabskoordinator for SOS Børnebyerne.
Som fadderskabskoordinator er det Kim Hengs opgave at samle oplysninger og skrive de to halvårlige fadderrapporter, som alle faddere modtager med nyt om deres fadderbarn eller fadderby.
Når rapporterne skal skrives, går Kim Heng fra hus til hus i børnebyen og taler med samtlige 130 børn og deres SOS-mødre. Hun interviewer også de unge, der er flyttet hjemmefra og bor i SOS-ungdomshuse – en slags bofællesskaber – i børnebyens nabolag.
Fadderskabskoordinator Kim Heng taler med Heang Mesa foran huset, hvor hun bor med sin SOS-familie. Alle husene i børnebyen i Phnom Penh har navne efter blomster. Heang Mesas hus hedder Blomstrende Lotus.
Foto: Jens Honoré.
Fadderskabskoordinator Kim Heng taler med Heang Mesa foran huset, hvor hun bor med sin SOS-familie. Alle husene i børnebyen i Phnom Penh har navne efter blomster. Heang Mesas hus hedder Blomstrende Lotus.
Foto: Jens Honoré.
Kursus i at skrive bedre
Kim Heng har været på kursus i at skrive mere levende sammen med SOS-kolleger fra andre lande i Asien. På kurset blev sekretærerne blandt andet uddannet i spørge- og fortælleteknik. Efteruddannelsen er med til at løfte kvaliteten af fadderrapporterne, så rapporterne ikke kun bliver faktuelt opremsende, men mere levende og personlige i beskrivelsen af barnets liv.
”Formålet er at blive bedre til at fortælle set ud fra barnets perspektiv, dets tanker og følelser og udvikling som person. Vi skal ikke kun fortælle om barnets aktiviteter, fysiske udvikling og karakterer i skolen. Jeg skal også beskrive barnets vaner og interesser ,” siger Kim Heng.
Den første gang hun skulle skrive rapporter efter kurset var hun meget spændt på, om de vil blive positivt modtaget af fadderne, og om de gav et mere realistisk indtryk af barnet. Hun fortæller, at hun efter kurset lå vågen om natten og spekulerede over, hvordan hun skulle gribe den nye opgave an. Nu hvor hun er kommet i gang, synes hun, det er en spændende måde at arbejde med fadderrapporter på.
Fadderrapporter
Som fadder modtager du to gange om året en rapport, så du kan følge med i dit fadderbarns liv og hverdagen i børnebyen.
Rapporterne sendes med den billigste form for post. Sommetider puljes de og sendes fra et naboland, hvor forsendelsen er billigere. Rapporterne kan derfor være længe undervejs, og indimellem går de tabt i posten. Udebliver din rapport kan du kontakte SOS Børnebyerne i Danmark, og vi vil sørge for, at du får tilsendt en ny rapport.
”
Jeg lærer meget om mennesker, og hvordan de udvikler sig i et fællesskab som en familie, så jeg er meget tilfreds med mit job. Og så er her rart at være,
“
siger Kim Heng og kigger ud over det grønne fællesareal, der lægger græs til børnenes fodboldkampe.
Billedsprog er vigtigt
Når Kim Heng har skrevet en rapport og taget årets foto, sender hun rapporten til SOS Børnebyernes nationale kontor i Phnom Penh. Her sørger Meas Mala og Sovann Sisera (stående på billedet nedenfor) for at tjekke, at rapporten lever op til kravene om godt sprog og indeholder alle de faktuelle oplysninger om barnet eller byen, som fadderne også skal have. Der er i alt seks SOS-børnebyer i Cambodja med 637 børn og unge. På møderne giver Meas Mala og Sovann Sisera feedback på indholdet i rapporterne.
