Et år uden sidestykke

2020 var året, hvor hele verden blev smedet sammen af en hidtil ukendt virus med kolossale konsekvenser. Hårdest er det gået ud over dem, der i forvejen står svagest – de forældreløse og udsatte børn. Her kan du se eksempler på de udfordringer, der er fulgt med coronakrisen, og hvordan SOS Børnebyerne forsøger at løse dem.

Radioundervisning på solenergi

Fra den ene dag til den dagen lukkede skoler over hele verden ned som et værn mod pandemiens rasen. Nogle steder handlede det blot om et par uger, andre steder venter eleverne stadig på, at skolen åbner igen. I mange af de områder, hvor SOS Børnebyerne arbejder med udsatte familier, er skolelukningerne en kæmpe udfordring. For når først børnene har forladt skolebænken, er det svært at få dem tilbage igen.

Virtuel undervisning er mange steder ikke en mulighed, så i stedet har SOS medarbejdere nogle steder hjulpet skolerne med at uddele fotokopier med opgaver hjem til eleverne. I Adwa i Etiopien har 416 familier modtaget en soldrevet radio fra SOS Børnebyerne, så børnene kunne følge med i fjernundervisning. En af eleverne er 13-årige Tigist, der går i syvende klasse på en af byens lokale skoler:

“Min mor havde ikke råd til at købe en radio eller et tv selv. Hun havde svært ved at skaffe mad nok til mig og min bror. Hun sagde, at uddannelsen måtte vente lidt.”

Tigists seng gør det ud for klasseværelse

Når der er undervisning, placerer hun radioen i fodenden, tager sit kladdehæfte frem og følger med så godt hun kan. ”Radioundervisning er sjovt. Mit eneste problem er, at jeg ikke kan stille spørgsmål til læreren, når der er noget, jeg ikke forstår,” fortæller Tigist. Når undervisningen er forbi, stiller hun radioen op på husets tag, så den er opladt og klar til næste time.

Plejebørn er ofte ekstra sårbare

Siden 2017 har SOS Børnebyerne i samarbejde med Fairstart Foundation uddannet plejeforældre til mere end 3.000 børn i Tanzania, Rwanda og Kenya. Projektet er gennemført med støtte fra CISU (Civilsamfund i udvikling).

Gennem workshops og online undervisning er lokale SOS-medarbejdere og myndighedsrepræsentanter blevet certificeret som instruktører, og de har rådgivet plejefamilier i lokalsamfundene. Kurserne styrker plejeforældrenes relation til barnet og lærer dem at være åbne, lytte til og huske at inddrage barnet.

Men coronarestriktionerne har mange steder gjort det svært, hvis ikke umuligt at gennemføre fysiske besøg hos plejefamilierne og at uddele fødevarehjælp i lokalsamfundene. Heldigvis har projektet igennem længere tid haft et godt samarbejde med en række frivilliggrupper bosat i lokalsamfundet. Disse personer kunne fortsætte de fysiske besøg hos plejefamilierne, og ligeledes har de været vigtige aktører i uddeling af fødevarehjælp.

Plejebørn er særligt udsatte

”Langt de fleste plejefamilierne er ikke ressourcestærke. Derfor er plejebørn også særligt sårbare, når en krise som den her opstår. Hvis familiens eksistensgrundlag bliver presset, så står plejebørn ofte først for, når der skal tjenes flere penge. Der er også den risiko, at de bliver flyttet fra en familie til en anden,” siger Lene Godiksen, programansvarlig i SOS Børnebyerne.

Selvom de certificerede instruktører stadig har kunnet ringe til plejefamilierne, så er de fysiske møder ekstremt vigtige for at få en reel fornemmelse af stemningen og den generelle trivsel i huset. Her spiller de frivillige kræfter en uvurderlig rolle.

Selve instruktøruddannelsen har også stået stille på grund af coronarestriktioner og rejseforbud, men nu er Fairstart omlagt de fysiske dele af undervisningsforløbet til at kunne foregå online fra Danmark til Rwanda. Arbejdet med plejefamilierne har været så stor en succes, at SOS Børnebyerne har fået en bevilling på 17,6 mio. kr. fra CISU til at fortsætte arbejdet med plejefamilier i Kenya, Rwanda, Tanzania og Zanzibar i de kommende fire år.

Generation lockdown

De økonomiske konsekvenser af pandemien har også ramt de unges fremtidsudsigter hårdt i form af afbrudt uddannelse og øget arbejdsløshed. Ifølge IEO (International Employers Organization) var der allerede inden coronapandemien mere end 267 millioner unge, der ikke var i arbejde eller under uddannelse. Corona har ikke gjort det lettere for nyuddannede at få et arbejde eller færdiggøre en uddannelse, og eksperter taler om en generation lockdown, der får svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Endnu sværere bliver det for den del af de unge, der i forvejen står bagerst i køen. Undersøgelser viser, at unge, som er vokset op uden stabil forældreomsorg eller i en form for alternativ pleje, har større vaskeligheder end deres jævnaldrende, når det kommer til job og uddannelse. Det handler både om mulighederne for at tilegne sig færdigheder, men mange oplever også stigmatisering og diskrimination.

En indsats for unge

For at skabe bedre muligheder for unge, der er vokset op i alternativ pleje, startede SOS Børnebyerne i 2017 et global initiativ ved navn YouthCan! Et beskæftigelsesprogram, der arbejder tæt sammen med den private sektor, så unge får erhvervsuddannelse, praktikophold og arbejdserfaring. YouthCan! findes nu i over 30 lande og hjalp sidste år 5700 unge med at opkvalificere sig til jobmarkedet.

Når hjemmet er det farligste sted

For nogle børn er det at være ude af hjemmet i løbet af dagen en redning. Skole, venner og fritidsaktiviteter beskytter dem mod et usikkert hjem. På alle kontinenter har nedlukning på grund af corona ført til arbejdsløshed, økonomisk usikkerhed, lukkede skoler og foreningsliv. For de børn og voksne, der allerede bor i et hjem præget af vold og misbrug, har den øgede hjemmetid haft store konsekvenser.

Peru har som flere andre lande i Latinamerika store problemer med vold blandt nære relationer. Den 10. marts lukkede Peru ned i et forsøg på at bremse coronasmitte, og i de følgende måneder modtog de nationale krisetelefoner over 30.000 opkald om vold i hjemmet.

Vold skaber følelsesmæssige ar

”Vold i hjemmet har store negative konsekvenser for børn, følelsesmæssigt og adfærdsmæssigt. De klarer sig dårligere i skolen og har stor risiko for at kopiere den vold, de lærer derhjemme”, siger Stephany Orihuela, ekspert i børnebeskyttelse i SOS Børnebyerne i Peru.

Det er typisk mændene i familien, der udøver vold mod sine børn, kone eller kæreste. Det er der ifølge Stephany flere strukturelle årsager til: ”I de fleste tilfælde er mødrene selv vokset op med vold i hjemmet og ser det som normalt. De føler sig allerede underdanige, har lav selvtillid og griber således ikke ind.”

For at ændre den negative spiral af vold, har SOS-børnebyer i Peru startet projektet ”Aktivt faderskab”, som er et kursus henvendt til fædre. Målet er at omdefinere maskulinitet og farens rolle og øge bevidstheden om, hvor meget vold skader børns selvværd og give dem redskaber til at kommunikere på en anden måde med deres børn og ægtefæller.