Chea Pisey er SOS-mor til 13 børn - heraf otte teenagere. Det kræver tålmodighed og et stort hjerte. Foto: Mette Schmidt
Chea Pisey er SOS-mor i børnebyen i Battambang i Cambodja. Hun fik ansvaret for de første børn i 2006, har givet dem en tryg og kærlig opvækst og sendt de tre ældste godt på vej videre i voksenlivet. I hjemmet bor for øjeblikket ti børn – de otte af dem teenagere. Så Chea Pisey er en erfaren mor, når det kommer til at trøste og lytte, trække sig og give plads eller stå klar med knus og kage.
”Jeg tror, en forælders vigtigste egenskab er at være til stede, se børnene for, hvem de virkelig er, og hvor de er henne i livet. Ikke to børn er ens, og med teenagere tager det længere tid at observere, hvordan de egentlig har det, og du skal forstå at give dem rum til sig selv,” siger Chea Pisey, 42 år.
Børnene, som kommer her til børnebyen, har lidt tab, og mange af dem har en vanskelig baggrund. Jeg sørger for, at de føler sig trygge. Og når de kan mærke, at de er i sikkerhed her, begynder de at åbne sig op for mig.
SOS-mor Chea Pisey har fem teenagedøtre i huset i børnebyen i Battambang i Cambodja. 18-årige Vatey hjælper tit til i køkkenet, når der skal laves mad til familien. Foto: Mette Schmidt
En mors ansvar
Små børn finder hurtigt trygheden hos deres SOS-mor, fordi hun er nærværende og er sammen med dem døgnet rundt. Den yngste dreng i Chea Piseys SOS-familie er 11-årige Alex. De to er tæt knyttet til hinanden, fordi han kom til børnebyen som spæd.
Lidt ældre børn kan have brug for længere tid, før de falder til i deres SOS-familie, fortæller Chea Pisey. Og det kan ind imellem være hårdt og kræve tålmodighed, når et barn reagerer med vrede eller afvisning.
”Det er også mit ansvar at guide mine børn til at kunne træffe fornuftige beslutninger og motivere dem, så de kan få et godt liv. Jeg kræver, at de passer deres skole og gør sig umage med lektierne. For med en god eksamen kan de få et job og tjene deres egne penge.”
I Chea Piseys familie har alle børn også pligter i huset. De yngste skal redde deres seng hver morgen og feje gulve. De ældre børn hjælper med madlavning, vasker op og vasker gulve.
Jeg prøver at være tålmodig og kærlig og vise, at det er okay at være vred eller ked af det. Men man skal stadig opføre sig ordentligt. Jeg kan godt være striks, og jeg har mine regler, for vi skal alle sammen være her.
Chea Pisey har været SOS-mor i over ti år. Foto: Jens Honoré
Fra lærer til SOS-mor
Chea Pisey har været SOS-mor i et årti nu. Før hun kom til børnebyen, arbejdede hun på et offentligt center i byen Siem Reap. Her underviste hun voksne, som ikke kunne læse eller skrive. Sommetider havde de deres børn med på centret, og Chea Pisey bestemte sig for, at hun gerne ville have med børn at gøre:
”I radioen hørte jeg, at SOS Børnebyerne søgte kvinder, som ville være mødre for forældreløse børn. Jeg søgte straks jobbet. Efter uddannelsen på SOS Børnebyernes træningscenter i Phnom Penh kom jeg her til Battambang.”