Ari er én ud af flere tusinde børn, hvis liv for altid blev forandret, da en tsunami og et jordskælv i september 2018 ødelagde det meste af byen Palu på øen Sulawesi i Indonesien.
I mere end en dag lå 11-årige Ari fastklemt under ruinerne af sin families hus. Det kraftige jordskælv havde fået huset til at styrte sammen, og begge hans forældre mistede livet under katastrofen.
Amputation var eneste udvej
Det var Aris tante, der hørte sin nevø klynke under murbrokkerne. Heldigvis stod hans liv til at redde, men hans ene ben var så voldsomt skadet, at en amputation var eneste udvej.
Da hans tante grædende fortalte sin nevø, at lægerne var nødt til at fjerne benet, sagde Ari: “Det er okay, for det vokser jo ud igen ikke?”
Nu er der håb for fremtiden
I dag bor Ari hos sin tante. Hun mistede sit job efter jordskælvet og har haft svært ved at betale ekstraudgifterne til Aris lægetilsyn og medicin. Heldigvis modtager den lille familie nu økonomisk støtte fra SOS Børnebyerne. Det betyder blandt andet, at Ari flere gange om ugen træner med en fysioterapeut.
Trods omstændighederne trives Ari. Han klarer sig godt i skolen og holder fast i håbet om en dag at komme til at gå igen ved hjælp af en protese.
Der var flere gange, hvor Ari, burde have været tilset af en læge, men ikke kom afsted. Jeg havde ikke råd.”
Hjælp børn som Ari – Giv et bidrag >