Børn og unge med anbringelseserfaring har længe været overset i det kenyanske samfund. Men nu gør de Kenyas politikere opmærksomme på, at de er her, og at de kræver deres rettigheder overholdt.
I byen Eldoret i Kenya vidste kun få mennesker indtil for nylig noget om, hvad det vil sige at være en ung, der har været anbragt uden for hjemmet i for eksempel en plejefamilie eller på institution.
Det er ved at ændre sig nu takket være en kampagne skabt af en gruppe unge. Maurine Odhiambo på 29 år står sammen med andre unge med anbringelseserfaring for en kampagne på sociale medier, der informerer beslutningstagerne i Eldoret om deres udfordringer. I korte videoer fortæller de unge om deres oplevelser med omsorgssvigt og vanskelighederne ved at skabe sig et godt liv, når man føler sig helt alene, når man bliver myndig og skal klare sig selv.
”Mit mål er at gøre folk opmærksomme på, at vi findes, og at vi har samme rettigheder som andre unge. Vi er anderledes, fordi vi ofte mangler et socialt netværk, der kan hjælpe os med at finde arbejde og at komme i kontakt med myndighederne. Men det skal være slut nu,” siger Maurine Odhiambo, der mistede sine forældre som lille og voksede op i SOS børnebyen i Eldoret.
Maurine Odhiambo deltager i SOS Børnebyernes program for unge med anbringelseserfaring, “Leave No Youth Behind”. “Leave No Youth Behind” er finansieret af SOS Børnebyernes strategiske partnerskab med Danida og skal skabe bedre vilkår for anbragte unge i Kenya, Somaliland og Etiopien. I Eldoret er ca. 1.500 unge, der er vokset op uden for hjemmet, blevet del af projektet i løbet af de sidste to år. De fleste unge, der er med i programmet, er ikke vokset op i SOS Børnebyernes varetægt, men kommer fra forskellige typer anbringelse.
I Kenya har unge, der har været anbragt uden for hjemmet, større risiko for at ende med at bo på gaden og hutle sig igennem tilværelsen, forklarer Diana Gakii, national programansvarlig for indsatsen ”Leave No Youth Behind”, som den politiske kampagne er en del af.
”De unge mangler midler til at starte deres egen forretning, og derfor ender de med at udføre manuelt arbejde til en dårlig løn. De ender ofte i miljøer, hvor der er mange stoffer og kriminalitet. Som en løsning vælger nogle kvinder at gifte sig og får børn alt for tidligt. Det er en ond spiral,” siger Diana Gakii.
Et af indsatsens vigtigste mål er, at anbragte børn og unge skal anerkendes på det politiske niveau. Myndighederne i Kenya har gennemført en undersøgelse, der viser, at unge, der vokser op uden for hjemmet, har sværere ved at skabe sig et godt og selvstændigt voksenliv end andre unge. Men der mangler bestemmelser, der tager særligt hensyn til netop denne gruppe.
”Det er vigtigt, at vores myndigheder anerkender anbragte unge som en særlig udsat gruppe. De har ikke de samme forudsætninger som andre unge. De ejer f.eks. ikke land. Ofte er det svært at få et nationalt ID-kort, fordi de mangler deres fødselsattest. Derfor er det afgørende med politiske strategier, der tager hensyn til dem,” forklarer Diana Gakii.
Fra midten af 2023 har i alt 75 unge, der som Maurine voksede op uden for hjemmet, modtaget undervisning i, hvordan man skaber en politisk kampagne og bruger sociale medier mest effektivt. Desuden deltog 40 unge fra forskellige ungdomsorganisationer i Eldoret. Og deres kampagne har allerede gjort indtryk.
I marts 2024 færdiggjorde den lokale regering i Uasin Gishu-regionen, som Eldoret ligger i, en ungdomsstrategi, der helt specifikt nævner unge med anbringelseserfaring. Ifølge strategien skal tidligere anbragte unge have bedre hjælp til at integrere sig i samfundet, når de bliver myndige.
I Uasin Gishu vil myndighederne oprette en database over alle unge med anbringelseserfaring i regionen, så myndighederne kan tilbyde dem nye uddannelses- og jobmuligheder. Planen er blandt andet at hjælpe de unge med at søge ind på tekniske uddannelser og at sætte dem i kontakt med arbejdsgivere, når de har fået deres uddannelser.
Diana Gakii kalder den nye strategi for en milepæl, når det angår tidligere anbragte unges rettigheder. Med den nye strategi viser Uasin Gishu-regionen, at unge med anbringelseserfaring skal tages seriøst og kan bidrage positivt til samfundet.
Selvom strategien ser god ud på papiret, er det først nu, at den skal føres ud i livet, understreger Diana Gakii. Den næste tid bliver vigtig, fordi myndighederne skal finde ud af at omsætte teksten til bestemmelser, der fungerer i virkeligheden. Med bestemmelserne på plads kan de unge for alvor gøre krav på deres rettigheder som f.eks. nemmere adgang til en drømmeuddannelse.
Læs mere om de unge med anbringelseserfaring, som SOS Børnebyerne arbejder med i strategisk partnerskab med Danida.
