Den 18. september var SOS Børnebyernes internationale organisation i Østrig udsat for et såkaldt cyberangreb. Organisationen reagerede omgående og satte alle nødvendige modforanstaltninger i værk, ligesom man informerede alle relevante myndigheder.
SOS Børnebyerne Danmark har ligeledes foretaget en indberetning til Datatilsynet, som det er påkrævet ifølge lovgivningen.
Alle vores større systemer har været i gang igen siden den 30. september. Efter tilbundsgående tekniske undersøgelser kan vi fastslå, at der ikke er nogen tegn på, at personoplysninger er lækket eller videregivet eksternt.
Vi tager sikkerheden omkring vores donorer, faddere, partnere og medarbejderes data uhyre alvorligt, og databeskyttelse vil naturligvis også fremover have højeste prioritet.