Effektmåling viser, at det, vi gør, virker

Krav om resultater

”Det er meget oppe i tiden, at vi vil måle alt. Vi evaluerer skoler og sundhed, og alle de store organisationer evaluerer sig selv. Danskerne vil gerne gøre noget godt, men de vil ikke spilde deres penge,” siger professor Henrik Hansen fra Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Han er specialist i udviklingsbistand, vækst, fattigdom og statistisk effektmåling.

Det gør de heller ikke hos SOS Børnebyerne. ”Ifølge SROI-analysen genererer SOS Børnebyerne 14 euro udbytte for hver euro, der investeres. Det er et kæmpe afkast,” siger Henrik Hansen.

Det relativt høje SROI-udbytte skyldes, at deltagerne i det forebyggende arbejde har fået øget deres indtægter betragteligt på grund af deltagelse i for eksempel låne-spare-grupper, kurser og etablering af egne virksomheder.
”Man skal tage højde for, at tal kan være behæftet med usikkerhed, men jeg mener da, at resultatet lægger op til, at SOS Børnebyerne skal satse endnu mere på det forebyggende, end organisationen gør nu,” siger Henrik Hansen.

Hovedformålet med det forebyggende arbejde i lokalområderne er at forhindre, at børn mister forældreomsorgen og ender alene på grund af fattigdom, sociale problemer, sygdom eller dødsfald. Ud fra effektmålingen må hovedformålet siges at holde stik, idet ingen børn er blevet separeret fra familien, mens familien har deltaget i de forebyggende projekter.

Henrik Hansen mener dog også, at man skal passe på med at gøre alt op i tal. ”Nogle bliver provokerede af, at alt skal måles. For hvad med alt det, der ikke kan måles? En høj indkomst er ikke nødvendigvis lig med god livskvalitet,” siger han. Han understreger samtidig, at det vigtigste er, at SOS Børnebyerne deler sin viden og tager ved lære af målingerne. Systematisk læring på tværs af lande og efterfølgende forbedring af indsatsen er netop et af hovedformålene med effektmålingerne.