Situationen i Etiopien blev kaldt ‘Den grønne hungersnød‘,
fordi sporadiske regnskyl fik den tørstige jord i den østlige Harraghe-region til at spire med en anelse grønt.
Selv om grøn er håbets farve, var det ikke nok til at ændre på situationens alvor. Hele landet mærkede konsekvenserne af den stædige tørke gennem fejlslåen høst, døde kvæg, sundhedstruende fejlnæring og skyhøje fødevarepriser.
Mindst seks millioner børn i Etiopien var i fare for at komme til at lide af alvorlig fejlnæring på grund af mangel på mad og rent drikkevand.
Omkring 460.000 børn under fem havde brug for behandling for fejlernæring, og 2.1 millioner skolebørn kom ikke regelmæssigt i skole på grund af tørken, lød tallene fra henholdsvis FN og UNICEF.
I de hårdest ramte områder delte WFP (World Food Programme) hjælpepakker ud til trængende familier.
WFP kørte i perioder en særlig uddeling rettet mod gravide eller nybagte mødre for at sikre, at fostre eller spædbørn fik, hvad de skulle bruge.
Pakkerne var blandt andet fyldt med soyabønner, sukker, vitaminer og mineraler.
SOS Børnebyerne startede en nødhjælpsindsamling til fordel for tørkens ofre, og på jorden i Etiopien bistod SOS Børnebyerne nødhjælpsindsatsen med følgende: