Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form

YOUTH UNITE
FOR GLOBAL CHANGE

Globalt læringsforløb af unge til unge

STEP 1: SE FILMENE

Se de to film, hvor unge fra Kenya viser, hvordan mental sundhed og klimaforandringer fylder i deres hverdag. De unge fortæller om deres udfordringer, men de viser også, hvordan de i fælleskab finder nye måder at tilpasse sig på og skabe forandring.

STEP 2: SOLUTION SPRINT

Find sammen i grupper, vælg et emne og følg guiden til solution sprint. Følg guidens trin nedenfor og lad spørgsmålene inspirere jer i informationssøgning og idégenerering. Afslut med jeres eget kreative produkt, der sætter fokus på unges globale udfordringer.

1. FORSTÅELSE - Dyk ned i emnerne

Søg mere information om jeres emne. Lad refleksionsspørgsmålene herunder inspirere jer:

- Hvad ved I allerede om emnet?

- Hvordan fylder emnet for unge i Kenya?

- Hvordan fylder emnet i jeres liv?

- Hvorfor er emnet vigtigt i både Danmark og Kenya?

2. MODTAGER - Hvem vil I påvirke?

Vælg hvilken modtager, I vil henvende jer til. Modtagerens alder, geografi, livsstil og mediebrug har betydning for, hvordan emnet skal præsenteres.

- Hvem vil I gerne formidle emnet til?

- Hvad skal modtageren have ud af det?

I kan med fordel vise jeres idéer til en anden gruppe eller repræsentanter for modtageren undervejs, så I kan tage valg ud fra feedback.

Det kan være en god idé at lave et arbejdsspørgsmål, der tager højde for modtageren og viser, hvordan I vil arbejde med emnet. For eksempel:

- Hvordan kan vi hjælpe unge i lokalområdet til at forstå, at de selv kan gøre en forskel for klimaet?

- Hvordan kan vi hjælpe skolens elever til at dele personlige erfaringer med mentale udfordringer?

3. IDEFASE - Alle idéer på bordet

Nu gælder det om at få idéer til, hvordan I kan præsentere emnet i form af et produkt. Tænk over, hvordan I med jeres produkt kan hjælpe jeres modtager til at forstå og engagere sig i emnet.

Lav en brainstorm, hvor I alle idéer er velkomne. Bagefter skal I se på jeres idéer og udvælge den idé, I vil gå videre med:

- Hvilke idéer er muligt at udføre inden for jeres ramme? (tid, adgang til materialer og udstyr, kompetencer mm.)

- Hvad skal jeres produkt være? (demonstration, film, kunstudstilling, affaldssystem, køkkenhave, opskriftsbog)

4. REALISERING - Skab jeres eget produkt

Nu er det tid til at skabe det produkt, som I har valgt. Det kan være en god idé at beskrive, hvordan I vil lave jeres produkt og ud fra det lave en drejebog, et storyboard, en model mm.

- Hvordan vil I lave jeres produkt? (bygge, skrive, tegne, udgive, opvise)

5. EVALUERING - Fik I skabt engagement?

Del produktet med jeres modtager. Når jeres modtager har set, prøvet, deltaget i, oplevet, smagt mm. jeres produkt, er det tid til at evaluere. Jeres evaluering kan hjælpe jer til at se, om I er nået i mål med at få modtageren til at forstå og engagere sig i emnet. Lad spørgsmålene herunder inspirere jer:

- Hvad fungerede godt?

- Hvad kunne have været bedre?

- Gav jeres produkt modtageren ny viden?

- Skabte jeres produkt engagement for emnet?

CO-CREATORS

Mød Vincent, Dickson, Hellen, Kevin, Brian Sammy og Samira, som har samskabt film og forløb med elever fra Askov Efterskole.

Mød de unge

DEL JERES IDEER

Del et billede eller video af jeres produkt og inspirer andre elever her på siden. Send til skole@sosbornebyerne.dk

I afslutter forløbet med et kreativt produkt. Kun jeres fantasi (og skolens rammer) sætter grænser. Lav for eksempel jeres egen hydroponiske plantekasse, arranger en demonstration, byg en bænk til samtaler, lav en guide til reparation af tøj eller design et brætspil.

ER DU LÆRER?

Se hvordan du kan tilrettelægge et forløb for dine elever med film, refleksion og et kreativt produkt.

Gå til lærervejledning