1. Bland alle de tørre ingredienser godt sammen i en skål.
2. Tilsæt æg og kokosmælk og ælt det hele sammen til en sammenhængende dej, der er glat og smidig.
3. Vend dejen ud på et meldrysset bord og rul den ud til en cirkel på ca. 20 centimeter i diameter. Cirklen skæres herefter ud i 8 lige store trekanter.
4. Varm olien op i en gryde til den når en temperatur på ca. 160 grader. Det er vigtigt, at olien er tilpas varm, så dejen kan nå at blive bagt, inden skorpen bliver for mørk. Steg dine mandazi i den varme olie i 2-3 minutter, indtil de er gyldne og sprøde udenpå og luftige indeni. Lad dem dryppe af på noget køkkenrulle og drys med lidt flormelis inden servering.
Tip: Bliver dejen for våd, kan du sagtens tilføje lidt ekstra mel!