Et meningfuldt og håndgribeligt partnerskab
For Xellia Pharmaceuticals har partnerskabet med SOS Børnebyerne givet mening på mange måder, har Carl-Åke Carlsson, der var CEO & President i Xellia Pharmaceuticals, fortalt. Det skaber engagement blandt medarbejderne, at der er en meget håndgribelig dimension til virksomhedens purpose. Og som en del af partnerskabet kan medarbejdere og ledelse med egne øjne se, hvad pengene bliver brugt til.
Se mere i videoen.
Xellia Pharmaceuticals bidrager til verdensmålene
Xellia og SOS Børnebyerne deler en række visioner inden for bæredygtig udvikling. Sådan har vi gennem partnerskabet arbejdet særligt med verdensmål 1, 3, 4 og 16 som fælles fokus.
Partnerskabet har finansieret det familiestyrkende, sociale arbejde i Eldoret i Kenya, der forebygger at familier falder fra hinanden og efterlader børn alene. Gennem skræddersyet hjælp til den enkelte familie styrkes familiernes økonomiske og sociale kompetencer, så de bliver bedre i stand til at stå på egne ben.
Partnerskabet har sikret udsatte familier økonomisk støtte til eventuelle sundhedsudgifter og støttet dem i at få sundhedsforsikring. En del af Xellias støtte går også til forebyggelse og behandling af jigger-parasitter, der er et udbredt problem i Eldorets slumkvarterer.
Xellia har hjulpet udsatte familier med økonomisk støtte til skolebøger og uniformer samt oplysning om vigtigheden af skolegang for at sikre, at familierne prioriterer at sende børnene i skole. Samtidig støttes familierne i at forbedre deres indtægtsgrundlag, så de på sigt selv kan betale udgifterne til deres børns skole.
Xellias partnerskab med SOS Børnebyerne er med til at udvikle lokalsamfundet og styrke kapaciteten hos de sociale myndigheder.
I samarbejde med andre organisationer i lokalsamfundet, lokale myndigheder og frivillige opbygger vi effektive støttesystemer til familier, der er i fare for at falde fra
hinanden.
Positivt aftryk nu og her - og langt ind i fremtiden
Xellia Pharmaceuticals har gennem SOS Børnebyernes familiestyrkende indsatser givet Pam bedre muligheder for at tage sig af sine børn.
Udover hjælp til at dække familiens mest basale behov har Pam bl.a. fået psykologisk støtte og undervisning i, hvordan hun kan blive en bedre mor og støtte sine børn i at bryde fattigdomscirklen. Viden, der spreder sig til resten af lokalsamfundet. Dét er social bæredygtighed, og det er SOS Børnebyerne eksperter i.