”
Jeg tror, at vi alle har ønsket at hjælpe de uskyldige børn, som er ramt af den forfærdelige krig. Med #tegnforukraine kunne vi vise vores støtte og være med til at tage ansvar – og hjælpe de danske børn til at gøre det samme.
“
Forside / For Virksomheder / Samarbejdspartnere / STAEDTLER Nordic A/S
I forbindelse med SOS Børnebyernes kampagne #tegnforukraine i marts 2022 indgik STAEDTLER og SOS Børnebyerne et partnerskab.
Med kampagnen #tegnforukraine inviterede SOS Børnebyerne danske børn til at tegne en tegning til ukrainske børn for at vise deres sympati. STAEDTLER – som producerer skrive- og tegneredskaber til bl.a. mindre børn og skolebørn – donerede et beløb for hver tegning, der blev delt under hashtagget #tegnforukraine.
På den måde kunne STAEDTLER både bidrage med en donation og invitere deres målgruppe til at være med i kampagnen.
Som virksomhedspartner med SOS Børnebyerne har STAEDTLER Nordic A/S bidraget til at skabe en tryggere opvækst og bedre fremtidsudsigter for verdens udsatte børn.
STAEDTLER har også bidraget til SOS Børnebyerne med donationer af tegne- og maleprodukter. Hos STAEDTLER tillægges initiativer for udsatte børn og unge – SOS Børnebyernes målgruppe – nemlig særlig vægt:
”Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at der er organisationer, som yder en indsats for at hjælpe i og uden for Danmark. Vi er nødt til at gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe og passe på børn under deres opvækst,” fortæller Kim Jensen.
Ved at støtte SOS Børnebyerne bidrager STAEDTLER til den langsigtede indsats for verdens udsatte børn ved at bruge netop deres ressourcer og kompetencer. Vil din virksomhed også være med? Læs mere her eller kontakt Senior Corporate Relations Manager Kathrine Schmidt.
Skab værdi med CSRD. Få konkrete redskaber til, hvordan jeres virksomhed kan omsætte ambitioner for bæredygtighed til konkrete handlinger, der skaber positiv forandring.
Få CSRD publikationen her