Aberas linseret
Misir Wat minder om den indiske ret dhal. Det er en slags hurtig gryderet på røde linser. Den er billig, mættende og vegetarisk, og så smager den skønt alene eller med ris og en klat creme fraiche på toppen.
Du skal bruge:
5 dl røde linser
1 finthakket rødløg
1 dl olivenolie
2 fed hvidløg
1 liter grøntsagsbouillon
2 spsk. berberekrydderi
Salt og peber
Chili efter smag og behag
Tilbehør:
Ris, koriander, creme fraiche
Sådan gør du:
1. Opvarm olie i en stor gryde, og tilføj rødløg. Sautér til løgene er gennemsigtige.
2. Tilføj hvidløg, berberekrydderi, chili og peber. Rør rundt i cirka 5 minutter.
3. Hæld bouillonvandet i gryden. Tilføj linserne. Lad retten simre, indtil vandet er absorberet – tilføj evt. mere vand, hvis linserne ikke er møre. Rør jævnligt.
4. Smag til med salt.
Servér evt. med ris, koriander og creme fraiche.
Velbekomme!