Et sted at høre til
Brian Sammy er 26 år og bor i Mombasa, Kenya. Som 5-årig bliver Brian Sammy afleveret hos sin mormor uden forklaring. Han bor der i fem år, mens han hver dag håber, at hans forældre vil komme og hente ham.
Samira var alene med sin sorg
Samira er 23 år og bor i Mombasa, Kenya. Da hun er 14 år, mister Samira sin mor i en trafikulykke. Der er ingen, der tager hånd om Samiras sorg, og hun isolerer sig i savnet efter sin mor.
Forbandede frihed
Simon er 29 år og bor i Eldoret, Kenya. Simon bliver som barn anbragt i en plejefamilie efter at være vokset op med voldelige forældre. Fordi Simon ikke er tryg derhjemme, finder han sit helle blandt vennerne.
Brug den viden, I fik fra podcasten, og find gerne mere information om mental sundhed blandt unge på de andre sider, som du finder link til nedenfor. Tal sammen i grupper og skriv jeres tanker ned.
- Hvilke mentale udfordringer oplever unge i Kenya?
- Hvilke mentale udfordringer oplever unge i Danmark?
- Hvordan fylder mental sundhed og trivsel i jeres liv?
- Hvilke forskelle og ligheder ser I mellem unges mentale udfordringer i Kenya og Danmark?
- Hvorfor er det vigtigt at tale om unges mentale sundhed - både i Kenya og Danmark?
Vælg hvilken modtager, I vil informere om unges mentale sundhed. Modtagerens alder, geografi, livsstil og mediebrug har betydning for, hvordan emnet skal præsenteres.
- Hvem vil I gerne formidle til?
- Hvad skal modtageren have ud af det?
I kan med fordel vise jeres idéer til en anden gruppe eller repræsentanter for modtageren undervejs, så I kan tage valg ud fra feedback.
Det kan være en god idé at lave et arbejdsspørgsmål, der tager højde for modtageren og viser, hvordan I vil arbejde med emnet. For eksempel:
- Hvordan kan vi lave et kreativt produkt, der hjælper unge i vores lokalsamfund til at forstå og engagere sig i mental sundhed blandt unge?
- Hvordan kan vi lave et kreativt produkt, der hjælper forældre til forstå og engagere sig i deres børns mentale sundhed?
Nu gælder det om at få idéer til, hvordan I med jeres produkt kan hjælpe jeres modtager til at forstå og engagere sig i emnet.
Lav en brainstorm, hvor alle idéer er velkomne. Bagefter skal I se på jeres idéer og udvælge den idé, I vil gå videre med:
- Hvilke idéer er muligt at udføre inden for jeres ramme? (tid, adgang til materialer og udstyr, kompetencer mm.)
- Hvad skal jeres produkt være? (demonstration, film, kunstudstilling, podcast, spil mm.)
Nu er det tid til at skabe det produkt, som I har valgt. Det kan være en god idé at beskrive, hvordan I vil lave jeres produkt og ud fra det lave en drejebog, et storyboard, en model mm.
- Hvordan vil I lave jeres produkt? (bygge, optage, skrive, tegne, udgive, opvise)
Hvis det ikke er muligt at skabe det færdige produkt, kan I lave en skitse eller bygge en model. Det er vigtigt, at I forbereder en kreativ og spændende pitch for klassen eller modtageren, så de forstår jeres produkt.
Pitch jeres idé for klassen og/eller jeres modtager. Når jeres klasse eller modtager har hørt, set eller oplevet jeres produkt, er det tid til at evaluere. Jeres evaluering kan hjælpe jer til at se, om I er nået i mål med at få modtageren til at forstå og engagere sig i emnet. Lad spørgsmålene herunder inspirere jer:
- Hvad fungerede godt?
- Hvad kunne have været bedre?
- Gav jeres produkt modtageren ny viden om mental sundhed blandt unge?
- Gav jeres produkt modtageren lyst til at engagere sig mere i unges mentale sundhed og trivsel?
Find inspiration til kreativt produkt
Vil I lave jeres egen podcast?
Hvis jeres kreative produkt indebærer produktion af jeres egen podcast, så kan I med fordel bruge vores guide.
Se Solution Sprint på andre skoler
Vil I høre mere om podcasten "Lydløs"?
Her kan I finde mere information om podcasten "Lydløs" og lytte til alle fem afsnit i podcasten om mental sundhed blandt unge i Kenya.
Vil I lære mere om unges rolle i global udvikling?
Lær mere om unges rolle i globale forandringer i forløbet “Youth Unite for Global Change”, der er samskabt af unge fra Danmark og Kenya. Gennem film ser I, hvordan mental sundhed og klimaforandringer fylder i andre unges hverdag.
