
Haris er glad for, at hans far har fået hjælp til at være en god far, så de kan bo sammen igen.
Foto: Katerina Ilievska
Forside / For skoler / Du har ret / Forløb 3: Børns ret til beskyttelse / Haris’ far kæmper for at være en god far
Området "Børns ret til beskyttelse" handler blandt andet om at blive beskyttet og passet på. Desværre bliver børns ret til beskyttelse ikke altid overholdt.
Mød Haris, der som 12-årig blev fjernet fra hjemmet, fordi hans far ikke kunne tage sig ordentligt af ham.
Alle børn har ret til at blive passet på, og voksne skal gøre det, der er bedst for børn. For fattige og udsatte forældre er det desværre ikke altid ligetil.
Foto: Katerina Ilievska
Kort tid efter, at Haris blev født, blev hans far og mor skilt. Hans far, Mirza, fik forældremyndigheden og stod alene med at passe Haris. Mirza var meget glad for sin søn, men han følte sig meget alene og var i tvivl om, hvordan han skulle passe et lille barn.
”Det første, jeg måtte lære, var at holde ham. Bagefter måtte jeg lære alt om, hvordan man skulle tage sig af et barn,” fortæller Mirza.
Ifølge Børnekonventionen skal voksne altid tænke over, hvordan deres beslutninger vil påvirke børn, ligesom voksne med forældreomsorg altid skal tage beslutninger, der er bedst for barnet, de har ansvaret for. Men for mange fattige og udsatte forældre kan det være rigtig svært.
Mirza fik ingen hjælp og måtte tage sig af Haris helt alene. Han var fattig og havde svært ved at tjene penge til mad og husleje, fordi han skulle passe Haris. Selvom han ikke brød sig om det, fik han naboerne til at passe Haris om natten, så han kunne arbejde som taxachauffør.
Samtidig havde Haris’ far det meget svært psykisk. 10 år før han fik Haris, var han soldat under borgerkrigen i Bosnien-Hercegovina. Det var en voldsom krig, der varede fra 1992 til 1995, hvor mange familier måtte flygte, og mange mennesker blev slået ihjel på grund af deres religion og kultur.
Haris’ far oplevede mange ubehagelige ting under krigen, og da krigen var slut, fik han ikke hjælp til at håndtere sine oplevelser og følelser. Faren viste symptomer på posttraumatisk stress. Posttraumatisk stress er en meget almindelig psykisk lidelse blandt soldater, der har været i krig.
Mirza kunne blive meget ked af det og vred, og nogle gange gik det ud over Haris. En dag mistede Mirza besindelsen, fordi Haris havde stjålet en legetøjspistol fra et supermarked.
Da Haris var 12 år, blev det hele for meget. Mirza kunne ikke længere beskytte Haris imod sit eget temperament, og Haris blev fjernet fra hjemmet og kom på børnehjem, fordi Mirza ikke kunne passe ordentligt på ham.
Borgerkrigen i Bosnien-Hercegovina varede fra 1992 til 1995. Millioner af mennesker måtte flygte, og mange mennesker blev dræbt på grund af deres tro og kultur.
Da Haris blev fjernet, kom Mirza i kontakt med SOS Børnebyerne, der tilbød ham hjælp. For første gang fik Mirza hjælp til at håndtere sine oplevelser under krigen og redskaber til at være en god far. Mirza lærte en masse og fik det meget bedre. To år efter kunne Haris flytte tilbage til sin far.
”Han har ofret alt for, at jeg kan få en normal barndom, ikke føle mig sårbar og i stedet føle mig ligesom alle andre børn,” siger Haris.
Mirza føler sig stadig skyldig og er ked af, at han har såret sin søn. Han håber, at Haris’ liv bliver anderledes end hans eget.
”Jeg prøver at lære ham ikke at gentage, hvad jeg gjorde, og være et godt menneske,” siger Mirza.
Både Haris og hans far har i dag hver især samtaler med en psykolog og deltager også i klubber for forældre og børn, der har udfordringer.
“Hvis jeg havde kendt til SOS Børnebyerne tidligere, og hvis jeg havde haft en anden tilgang, så ville vi måske ikke have haft disse problemer. Jeg havde aldrig forventet hjælp og bad ikke om det, fordi min familie ikke hjalp mig,” siger Mirza.
Jeg vil så gerne gøre min far glad, og jeg håber, at jeg kan gøre ham stolt
Haris er glad for, at hans far har fået hjælp til at være en god far, så de kan bo sammen igen.
Foto: Katerina Ilievska
Familien har stadig ikke særlig mange penge at leve for, men det vigtigste for Haris er, at han igen er sammen med sin far.
”Jeg vil så gerne gøre min far glad, og jeg håber, at jeg kan gøre ham stolt,” siger Haris.
Mirza arbejder stadig om natten, og han bekymrer sig om, hvad Haris laver, når han arbejder. Han er glad for, at der i klubben for forældre bliver diskuteret, hvordan man er en god forælder for en teenager.
”Jeg ved ikke, hvordan jeg skal opføre mig. Jeg vil ikke være en politimand, jeg vil stole på ham. Jeg plejede at høre folk sige ”lille barn, små bekymringer – stort barn, store bekymringer”. Det er sandt,” siger Mirza.
I dag er Haris 14 år og klarer sig godt. Han kan godt lide at gå i skole, hans yndlingsfag er IT og i sin fritid spiller han basketball og går til taekwondo.
Han er ikke så glad for det huslige arbejde, men han ved, hvordan man bager brød og laver mad. Når Mirza er på arbejde, plejer Haris at tilberede et måltid mad, som han stiller frem til sin far, så Mirza kan få noget at spise, når han kommer hjem fra nattevagt.
Børnekonventionens artikler under området “Børns ret til beskyttelse” sikrer blandt andet at børn bliver beskyttet mod vold, krig, misbrug og udnyttelse.
Der står også, at landets regering skal sikre, at mennesker, der har ansvar for at passe på børn, gør det på den måde, der er bedst for børn. Det gælder både forældre, børnehaver, skoler og andre steder, hvor børn opholder sig.
Under området findes artikel nr.: 3-5-11-18-19-20-21-22-32-33-34-35-36-37-38-39-40
Læs mere i teksten om Børnekonventionen.
Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Leg med IT.