Forløbet er bygget op omkring fire historier, hvor I møder børn fra forskellige dele af verden og hører om deres liv. De fire børn har forskellige livsbetingelser, men de har alle det til fælles, at SOS Børnebyerne har støttet dem i at få opfyldt deres rettigheder. Ved at arbejde med de fire historier, skal eleverne undersøge Børnekonventionen og dens betydning – både for dem selv og for børn i resten af verden.
Alle børn har ret til at have det godt – uanset hvor i verden de er født og bor. Derfor har vi Børnekonventionen, som beskriver, hvordan alle børn og unge under 18 år skal beskyttes og behandles.
„Du har ret‟ er gratis undervisningsmateriale til elever i 6.-8. klasse. Gå på opdagelse i cases og opgaver om verdens børn, der er knyttet til rettigheder inden for fire områder i Børnekonventionen.
Se ud i verden, og bliv klogere på egne og andre børns rettigheder.