Gratis undervisningsmateriale Quiz om børns rettigheder
Denne sandt eller falsk quiz sætter fokus på Børnekonventionen og børns rettigheder, og den giver eleverne mulighed for at summe over information og afprøve viden om emnet. Ved at besvare spørgsmålene i quizzen kan eleverne ikke kun demonstrere deres læring, men deres svar kan også give en værdifuld indikation af, hvilke områder der er blevet forstået klart, og hvor der måske er brug for yderligere forklaring. Quizzen er lavet i tre versioner, så den egner sig til både indskoling, mellemtrin og udskoling. Den tager cirka 10 minutter afhængigt af, om svarene gennemgås.