I de fleste afrikanske lande vil børn, der har mistet forældreomsorg, komme til at bo hos slægtninge. Men familierne mangler ofte støtte og vejledning i, hvordan børnene, der kan have været igennem voldsomme ting, får den nødvendige omsorg,” siger Lene Godiksen, der er programansvarlig i SOS Børnebyerne.
SOS Børnebyerne vil derfor i samarbejde med den danske organisation Fairstart, som har udviklet en specialiseret plejefamilieuddannelse, uddanne instruktører og socialarbejdere, der kan give plejefamilierne den nødvendige træning og supervision og følge børnenes opvækst.
SOS Børnebyen arbejder allerede med plejefamilier flere steder i verden. For eksempel har børnebyen i Jimma i Etiopien arbejdet sammen med plejefamilier siden 2013 på grund af pladsmangel i børnebyen.
”Børnene (red. i plejefamilier) får mad, tøj, skolebøger og andre udgifter til skolegang betalt,” forklarer Ebisa Jaleta, SOS Børnebyernes programdirektør i Jimma.
Mindst lige så vigtig er støtten til plejeforældrene. På kurser lærer de blandt andet om godt forældreskab og god børnepasning. Plejeforældrene får også adgang til låne-sparegrupper, så de kan forbedre deres økonomi. Plejeforældre og børn har desuden adgang til SOS-lægeklinikken.
Hverken myndighederne eller SOS Børnebyerne betaler plejefamilierne penge, for ”plejefamilierne skal være drevet af vilje og motivation,” understreger Ebisa Jaleta.
I de fleste afrikanske lande vil børn, der har mistet forældreomsorg, komme til at bo hos slægtninge. Men familierne mangler ofte støtte og vejledning i, hvordan børnene, der kan have været igennem voldsomme ting, får den nødvendige omsorg
En af SOS Børnebyernes plejemødre er 35-årige Alemenesh Seifu fra Jimma. Hun var på vej hen til en veninde, da hun hørte et spædbarn græde. En lille dreng, der var omkring tre måneder gammel, lå helt alene i et buskads.
Alemenesh tog drengen med til de lokale myndigheder. Hun tilbød at tage sig af ham selv, selvom hun vidste, at det ville blive svært på grund af familiens meget få indtægter. Derfor søgte hun støtte hos Forvaltningen for Kvinder og Børn. Forvaltningen tog kontakt til SOS Børnebyerne, som sendte et team ud for at vurdere, om Alemenesh ville være egnet som plejemor for den lille dreng. Det var hun, lød vurderingen.
Drengen var dengang stærkt underernæret, men får nu den mad og medicin, han skal bruge, samt tøj fra SOS-børnebyen i Jimma. Alemenesh er officielt registreret som hans plejemor og deltager i kurser om børnepleje og børns udvikling. I dag er drengen sund og rask og nyder at have to brødre at lege med og vokse op sammen med.
CISU-projektet har også et mere langsigtet mål om at påvirke lokale myndigheder til at styrke indsatsen på plejeområdet, således at de lever op til FN’s retningslinjer for anbragte børn.
”Formålet er, at vi kan samle erfaringer, som vi efterfølgende i samarbejde med andre organisationer kan bruge til at løfte myndighedernes indsats for alle forældreløse og udsatte børn,” siger Lene Godiksen.
Konkret vil SOS Børnebyerne følge et antal børn fra hvert af de fire lande med hensyn til, hvordan de udvikler sig, når plejefamilien får den nødvendige støtte. På baggrund af best practices vil SOS Børnebyerne udvikle målrettede indsatser rettet mod manglerne i national lovgivning og implementering.
”På længere sigt får vi forhåbentlig nogle erfaringer, der kan bruges i en lang række andre lande. Alle børn har ret til en kærlig opvækst og en omsorgsfuld familie,” siger Lene Godiksen.
Projektet bygger på SOS Børnebyernes lange erfaring i Østafrika og skal først og fremmest opbygge kapacitet blandt lokale partnere.
Det langsigtede mål er at påvirke lokale myndigheder til at styrke indsatsen på plejeområdet, således at de lever op til FN’s retningslinjer for anbragte børn.
På baggrund af best practices vil SOS Børnebyerne udvikle målrettede indsatser rettet mod mangler i national lovgivning og implementering.
Projektet udføres i samarbejde med Fair Start Global, som leverer gratis online-uddannelser til plejepersonale, der tager sig af udsatte og forældreløse børn
