Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form

Xellia Pharmaceuticals støtter det forebyggende arbejde i Eldoret i endnu en treårig periode

Siden 2015 har medicinalvirksomheden støttet SOS Børnebyernes arbejde i Kenya. Både ledelsen og medarbejderne har taget SOS Børnebyerne til sig og gjort partnerskabet til en del af Xellias selvfortælling og kultur. De har set, at støtten nytter. Derfor har virksomheden ikke bare valgt at fortsætte støtten de næste tre år, men også at øge donationen.

High five

Samarbejdet begyndte som en Sustainability-relation i 2015, hvor Xellia i en treårig periode støttede driften af SOS Børnebyernes sundhedsklinik i Eldoret i Kenya. Siden har Xellia støttet det forebyggende arbejde, hvor SOS Børnebyerne lokalt går ind og hjælper udsatte familier, der er i fare for at falde fra hinanden.

Vi er dybt taknemmelige for fornyelsen af Xellias langsigtede forpligtelse til at skabe positiv forandring og socioøkonomisk udvikling i Eldoret. Det er et engagement, der er afgørende for de sårbare familier og deres børn,” fortæller Mads Klæstrup Kristensen, direktør i SOS Børnebyerne.

Gennem det forebyggende arbejde får den enkelte familie skræddersyet hjælp, der styrker familiernes økonomiske og sociale kompetencer, så de bliver i stand til at drage omsorg for deres børn og sikre deres trivsel, deres skolegang og deres sundhed.

Hos Xellia er vores formål at redde og forbedre liv ved at føre kampen mod infektioner, og med dette formål og grundsyn ligger det i vores virksomheds DNA at hjælpe mennesker i nød. Vi er stolte af partnerskabet med SOS Børnebyerne og ser frem til dette nye treårige samarbejde, der nu går ind i en tredje periode, hvor vi kan hjælpe dem, der har allermest brug for det.

Når Xellias medarbejdere fra forskellige steder i verden donerer til den årlige indsamling, deltager de også i lodtrækningen om at komme med på en tur til Kenya.

”De ture er blevet en del af virksomhedens kultur. Vi oplever helt klart, at det er noget, der giver et boost til arbejdsglæden her. Og for de folk, der er så heldige at komme med på sådan en tur, så er det virkelig en øjenåbner. Man kommer hjem og kan helt ærligt fortælle sine kolleger, at vi er med til at bidrage til noget, der gør en forskel for folk”, siger Christina Marie Høj Sørensen, der selv var med på turen i 2018.