Sådan arbejder vi for at støtte klimakrisens mest udsatte
Hos SOS Børnebyerne sikrer vi livsvigtige ressourcer som mad, rent vand, sundhedsydelser og uddannelse til udsatte børnefamilier, der lever midt i klimakatastrofens epicenter.
Samtidig investerer vi i klimatilpasningsprojekter, der giver unge og voksne værktøjer til at opbygge en tryg og bæredygtig fremtid under de nye klimaforhold.
Klimakrisens konsekvenser
Churab og hans familie mistede alt, da deres hjem og resten af regionen blev oversvømmet efter et voldsomt regnvejr. Katastrofen er bare et af mange eksempler på, hvordan temperaturstigningerne rammer mennesker, som ingen aktie har i dem.