Klimakrisens konsekvenser
Heldigvis kan vi styrke klimatilpasningen i berørte samfund og dermed hjælpe familier som Farhiyas og Churabs. Men vi kan ikke gøre det alene.
Klimaforandringer ødelagde Churabs hjem
I sommeren 2022 regnede det i en sådan grad i det nordøstlige Bangladesh, at regionen oplevede helt uventede og ødelæggende oversvømmelser: en klar indikation på klimaforandringerne.
Den ydmyge hytte i Sylhet, hvor Churab Ali boede med sin kone og deres lille datter, blev opslugt af vandet så hurtigt, at familien ingen tid havde til at redde deres ejendele.
Hele lokalbefolkningen måtte evakueres efter oversvømmelsen. Da Churab Ali og hans familie igen kunne vende tilbage til deres hjem, blev de mødt af ren ødelæggelse.
Uden nogen opsparing eller ejendele stod familien overfor en skræmmende fremtid. Heldigvis blev familien en del af SOS Børnebyernes projekt for oversvømmelsens ofre. SOS Børnebyerne støttede Churab med penge til at genåbne hans forretning og genopbygge sit liv.
Konsekvenser i Bangladesh
Bangladesh er et af de lande i verden, som er mest påvirket af ekstreme vejrfænomener. Afhængigt af, hvor meget havet stiger i de kommende årtier, er det estimeret, at 15 til 30 millioner bangladeshere kan blive fordrevet fra kystområderne. Dette er ofte mest traumatisk for børn, som risikerer at miste skolegang, stabilitet og omsorg fra forældre, som ofte må kæmpe for eget såvel som deres børns liv.
Selvom oversvømmelse er et almindeligt fænomen i Sylhet, så er det ikke noget, der nogensinde ville ramme min landsby. Hvad der skete denne gang er noget, ingen af os kunne have forventet i vores livstid. Vi vidste ikke, hvad vi skulle gøre.
Tørke truer families levegrundlag
Landene på Afrikas Horn er blandt de lande i verden, som har den laveste CO2-udledning per indbygger. Alligevel mærker områdets befolkning tydeligt konsekvenserne af klimaforandringerne. Her lider de nemlig under den værste tørke i fyrre år: en tørke, som betyder, at der hverken er mad eller vand nok til millioner af mennesker.
Farhiya er en af de landmænd i landet, som har svært ved at skaffe mad nok til sin familie. Hun bor ellers i et af de mest frugtbare områder i Somaliland: ”Hvis her var vand, ville du se mange grønne ting som løg, kartofler, kål og tomater, som vi planter,” forklarer den 31-årige mor til fire.
Succesen med landbruget kom, da SOS Børnebyerne og Ministeriet for Landbrug sammen hjalp hende og andre landmænd, efter en cyklon ødelagde deres jord i 2017 og 2018. Hjælpen bestod blandt andet i rådgivning om valget af afgrøder og kapacitetsopbygning til at håndtere klimaforandringerne. Men selv med denne træning er vand en nødvendig ressource for at få succes med arbejdet.
Konsekvenser af sult
På Afrikas Horn sender klimakrisen alt for mange voksne og børn ud i en sultkrise. Når et barn sulter, eller en gravid mor gør det, kan det få store konsekvenser for barnets helbred hele livet igennem. Sult i barndommen kan påvirke de indre organer og føre til følgesygdomme senere i livet. Og så er det meget sværere at koncentrere sig i skolen, når man ikke har fået noget at spise.
Den store flod, som engang løb ved siden af Farhiyas landbrug, har tørken udtørret. Her ser hun på den brønd, hun nu er afhængig af.
På grund af den faldende vandstand i brønden har Farhiya taget det hårde valg at lade sine grøntsager visne til fordel for frugttræerne. De kræver nemlig mindre vand for at overleve.
Farhiya med sine tre døtre under et af familiens citrontræer.
Familiens to ældste døtre spiser af de frugter, landbruget endnu kan producere.
