Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form

Vil din skole gøre en forskel for et udsat barn?

Med et fadderskab får I et konkret og synligt bevis for, at jeres støtte når frem og gør en forskel.

Jeres bidrag går til at give udsatte børn en tryg barndom, adgang til uddannelse og en fremtid.

Sæt globalt udsyn på skoleskemaet, og tilmeld jer som skolefaddere i dag ❤️

Bliv fadder som skole/klasse

Find svar på dine spørgsmål her

Ofte stillede spørgsmål

Kan vi være flere klasser om at dele et fadderskab?

Ja, I kan sagtens være flere klasser om at dele et fadderskab. I kan faktisk også være en hel skole om at dele fadderskabet, hvis I har lyst til det. Det vigtigste er, at der er en kontaktperson, som står for kontakten med SOS Børnebyerne og kan være den, der modtager fadderrapporterne og står for de løbende betalinger.

Hvis I deler fadderskabet med andre klasser eller resten af skolen, kan I f.eks. samle fadderrapporterne på skolebiblioteket, så alle kan tilgå dem og bruge dem i undervisningen.

Kan min klasse/skole skrive breve til vores fadderbarn

Ja, hvis I har lyst, kan I skrive breve til fadderbarnet eller børnebyen. På den måde får eleverne mulighed for at få en mere personlig indgangsvinkel til fadderskabet, og de får desuden erfaring med, hvordan man skriver breve og/eller e-mails, hvilket er en rigtig god skriveøvelse. Jeres fadderbarn er dog ikke forpligtet til at skrive tilbage, hvis barnet ikke har lyst, det er helt op til den enkelte. Læs mere om at sende breve her.

Hvordan kan vi bruge fadderskabet i undervisningen?

Når I bliver klassefaddere, vil I to gange om året få tilsendt en rapport med posten direkte fra børnebyen. I rapporterne kan I følge med i, hvordan det går med jeres fadderbarn eller SOS-børneby. Fadderrapporterne kan bruges som udgangspunkt for undervisning om børns vilkår, hverdag og skolegang i det land, som jeres fadderbarn bor i.

Nogle lærere inddrager fadderrapporterne i dansk, samfundsfag- eller engelskundervisningen, men det er også meget oplagt at bruge dem i forbindelse med projekt- eller temauger. Hvis I er interesseret i undervisningsmateriale, som har et globalt perspektiv kan I finde flere spændende forløb her.

Klassen kan lave gode gerninger eller andre indsamlingsaktiviteter og dermed samle ekstra penge ind til fadderbarnet eller børnebyen. Se en masse ideer til aktiviteter, I kan lave i klassen, her.

Book et gratis skoleforedrag på vores hjemmeside, og få besøg af en af vores frivillige foredragsholdere. Vores foredragsholdere kan fortælle eleverne om SOS Børnebyernes arbejde for udsatte og forældreløse børn, samt børns vilkår og skolegang i de lande, hvor vi arbejder. Desuden vil foredragsholderen medbringe en sansekuffert med ting og sager fra en børneby, samt nogle øvelser og aktiviteter, der understøtter foredraget.

Har du spørgsmål?

Charlotte Henriques, Senior Child and Youth Engagement Manager