Det samler vi ind til på Zanzibar

Børnebyen på Zanzibar åbnede i 1991. Børnebyen ligger i udkanten af hovedøens største by Stone Town. Der bor lige nu omkring 20 børn i børnebyen.

Nogle af dem er kommet hertil som ganske små og har ikke andre, der kan tage sig af dem. De har enten mistet deres forældre til sygdom, fattigdom eller er blevet forladt som ganske spæde. Uden deres SOS-familie ville de stå helt alene i verden.

Andre børn i børnebyen har stadig levende slægtninge, men bor i børnebyen i en kortere eller længere periode, fordi deres biologiske familie ikke kan tage sig af på nuværende tidspunkt.

Hos SOS Børnebyerne tror vi på, at det bedste sted for et barn at vokse op er i sin biologiske familie. Derfor har SOS Børnebyerne Zanzibar i løbet af de sidste år gjort et stort arbejde for at genforene børn fra børnebyen med biologiske slægtninge. I praksis betyder det, at et barn flytter fra børnebyen og tilbage til f.eks. sin tante, onkel eller andre biologiske slægtninge.

Forud for en genforening bliver der gjort meget ud af at forberede både barn og de voksne på skiftet. Og skiftet sker først, når alle er trygge ved situationen og hinanden.

Biologiske søskende bliver sammen, for sammen kan søskende bearbejde og værne om deres fortid og opbygge en fælles fremtid.

De børn, der kommer til børnebyen, har ofte tunge traumer med i bagagen. Derfor er alle SOS-mødre uddannede i at tage sig af børn, der tidligt i livet har oplevet svigt, utryghed, vold, underernæring og misbrug. Mødrene bruger hinanden til daglig sparring, og hver onsdag er der fællesmøde i børnebyen, hvor de dele erfaringer, diskuterer udfordringer og hepper på hinanden.

Se videoen med SOS-mor mama Maida

Børn har det bedst i deres biologiske familie, hvis forældrene har tilstrækkelige fysiske og psykiske ressourcer. Derfor arbejder vi for at forebygge, at familierne falder fra hinanden, og børnene bliver alene og har brug for et permanent hjem i en børneby.

Når SOS Børnebyerne skal vurdere, hvilke mennesker der skal have hjælp, prioriterer vi familier med børn. Hjælpen er altid skræddersyet til den enkelte families behov. I de østafrikanske lande har familierne typisk først og fremmest brug for akut støtte i form af fødevarehjælp, adgang til gratis medicin og lægehjælp samt skolelegater, så familiens børn kan komme i skole.

Sådan er det også på Zanzibar. Mange af de familier, der får støtte her, består af enlige kvinder med en stor børneflok. Zanzibar er stadig et overvejende patriarkalsk samfund, og det kan være udfordrende for en kvinde at klare sig alene. Mange piger bliver opdraget til, at deres far ordner tingene og sørger for indkomsten. Og når de bliver gift, overgår forsørgerrollen til deres mand. Hvis en kvinde bliver eneforsørger, kan SOS Børnebyerne vejlede og støtte hende i at være familiens forsørger.

SOS Børnebyerne tilbyder blandt andet forældreuddannelse eller kurser i at starte egen forretning og føre regnskab. Vi hjælper også gennem låne-spare-grupper, hvor forældre får adgang til lån og sikker opsparing. Det bliver ofte begyndelsen på familiens vej ud af fattigdom.

Læs Lavkamas historie her

Det er ikke alle forældreløse eller forladte børn på Zanzibar, der kommer til at bo i børnebyen. På Zanzibar er der stærk tradition for at hjælpe sine nære. Hvis et barn bliver efterladt eller forældreløst, og der ingen slægtninge er at finde, så vil en nabo eller en ven af familien ofte tage barnet til sig.

Den slags uofficielle adoption er paradoksalt nok mest udbredt i den fattigere del af befolkningen, hvor mundene i forvejen kan være svære at mætte. For at sikre barnet og resten af familiens tarv, støtter SOS Børnebyerne plejeforældre, der har taget et udsat barn til sig.

Plejeforældrene modtager ikke løn, men vi støtter dem økonomisk med tøj, skolematerialer og medicin og i mange tilfælde også kurser i at skabe indkomst. Det kan være undervisning i at holde høns, lave sæbe eller et sykursus samt kapital til etableringen og hjælp til lave holdbare forretnings-planer. Derudover får de også familierådning med råd om tilknytning, traumer, opdragelse og ernæring, så familien er klædt på til at kunne tage sig af et plejebarn.

Mange børn ender desværre i pleje, fordi deres mor skal giftes på ny på grund af skilsmisse eller dødsfald. Som enke eller fraskilt kvinde er det for mange nødvendigt at blive gift igen for at kunne klare sig. Børn fra tidligere forhold højner ikke chancerne for at blive gift igen, og derfor må mange børn flytte hen til en onkel eller tante, når mor bliver gift igen. Denne type plejefamilier støtter vi på samme måde med indkomstgenererende investeringer og familierådgivning.

Læs Jumas historie her