I en fattig forstad til Dar Es Salaam i Tanzania er 40-årige Mariamu og hendes otte børn i gang med at hænge vasketøj op. Det er ikke lige til at se, men kun fem af børnene er hendes biologiske børn.
Da Mariamu var bare 23 år fik hun med ét ansvar for sine tre søskende, da deres forældre døde. Uden støtte eller vejledning blev hun ansvarlig for pleje af tre ekstra børn.
Siden 2017 har SOS Børnebyerne arbejdet på at forbedre vilkårene for de mange børn, der er i pleje hos familiemedlemmer eller plejefamilier i Rwanda, Kenya, Tanzania og på Zanzibar. Mariamus familie er en af de i alt 500 plejefamilier, der har fået hjælp af SOS Børnebyerne i regionen.
Omsorg spreder sig som ringe i vandet
Plejefamilierne mangler ofte viden om opdragelse og føler det udfordrende at leve med børn, der ikke er deres egne. SOS Børnebyerne hjælper familierne gennem blandt andet plejefamiliekurser. På kurserne lærer familierne om børns rettigheder, positiv opdragelse og plejebørns særlige behov.
“Først lærte jeg, hvordan man lever sammen med børn, der ikke er ens egne. Til kurset fik vi at vide, at vi ikke må isolere forældreløse børn. De bør være en del af dagligdagen og modtage samme omsorg som vores egne børn,” siger Mariamu.
Inden kurserne svarede halvdelen af plejefamilierne, at de vidste, hvordan de skulle drage omsorg for deres plejebørn. Efter træningen var tallet steget til 80 procent.
“Familierne ved nu, hvor meget omsorg betyder for et barn, og de er bedre i stand til at håndtere udfordrende opførsel fra børnene. Samtidig så fungerer mange af de deltagende plejefamilier nu som mentorer for andre plejefamilier i lokalområdet, så den nye viden kan sprede sig som ringe i vandet,” forklarer programansvarlig i SOS Børnebyerne Lene Godiksen.
Fakta
SOS Børnebyernes program for plejefamilier er blevet til i et tæt samarbejde med Fairstart Foundation, der har hjulpet med at uddanne instruktører, som træner plejefamilier på deres eget sprog.
Plejefamilierne bliver trænet i relationsarbejde, konflikthåndtering og i at støtte traumatiserede og omsorgssvigtede børn.
Markant forbedring i børnenes trivsel
Børn og unge, der lever som plejebørn, oplever ofte at få langt mindre omsorg og støtte fra deres plejefamilie end familiens biologiske børn. De bliver ofte sat til flere og hårdere opgaver i hjemmet og er i højere risiko for at blive udsat for vold. Kurserne har givet familierne viden om og redskaber til at være gode plejeforældre, og det har haft en positiv effekt på plejebørnenes trivsel.
”Vi kan se, at der er en tæt sammenhæng mellem plejeforældrenes evne til at yde omsorg og barnets trivsel og udvikling. For eksempel har vi indtil nu set markante forbedringer i børnenes følelsesmæssige trivsel og deres evne til at håndtere udfordrende opgaver,” siger Lene Godiksen.
Efter kurset føler Mariamu sig bedre klædt på til at varetage opgaven som plejemor.
“Nu får mine yngre søskende den samme omsorg som mine biologiske børn. Før lyttede vi ikke til børnene, og vi respekterede ikke deres synspunkter, men nu taler jeg med mine børn. Med alle mine børn,” siger Mariamu.
Fakta
Når børn i Østafrika bliver forældreløse, er det i mange tilfælde andre familiemedlemmer, der overtager ansvaret for barnet.
Nu lever vi sammen uden konflikter
SOS Børnebyernes arbejde omfatter også kurser for de børn, der er i pleje. 17-årige Lydia, der har boet hos sin storesøster Mariamu, siden hun var fire måneder gammel, deltog i et af kurserne for plejebørn.
“Vi lærte, hvordan børn bliver misbrugt, og hvordan man løser problemer. Vi lærte vores rettigheder at kende, og hvad vi skal gøre, når nogen overtræder vores rettigheder,” siger Lydia.
Kurset har fået positive konsekvenser for Lydia, der blandt andet er begyndt i skole.
“Jeg gik ikke i skole før. Det gør jeg nu. Når min søster bad os om at gøre noget, lyttede vi ikke til hende. Nu lytter vi, og vi forstår. Hun plejede at slå os med en stok, men det gør hun ikke mere. Nu lever vi sammen uden konflikter,” siger Lydia.
Programmet for plejefamilier er finansieret af Civilsamfund i Udvikling (CISU) og har fokus på at forbedre vilkårene for de mange børn, der er i pleje hos familiemedlemmer eller plejefamilier, fordi deres egne forældre er døde, eller fordi de ikke kan bo hos deres egne forældre.