Hvordan staver man til marsvin på engelsk? Jeg vil godt skrive, at jeg snart får en kusine? Spørgsmålene kommer fra hver ende af klasseværelset og sender Katharina og Eva afsted i hver sin retning med hjælp til de skrivelystne elever.
Katharina Brammer er klasselærer i 3.d, og Eva Rahtkens er mor til Dina i klassen på Langelinieskolen på Østerbro i København. De har travlt i dag, for der står vinterhilsner til klassens SOS-barn på skoleskemaet i engelsk.
I løbet af de næste 45 minutter skal hele 3.d. have tegnet en tegning og skrevet en lille hilsen på til klassens 25. elev, Angelica.
Angelica er ni år og bor i en SOS-børneby i Estland. I knap et års tid har hun været 3.bs fadderbarn, og inden længe vil hun modtage den flotte pakke fyldt med hilsner og tegninger fra klasseværelset på Østerbro.
Ideen til at få et fadderbarn i klassen, kom fra Eva Raktkens, der har Dina i 3.d. Hun hørte om SOS Børnebyerne fra en veninde, der selv havde et fadderbarn, og tænkte, at det ville være en god læring for børnene at følge et jævnaldrende barn med en meget anderledes baggrund.
”Jeg kan godt lide, at børnene kan få en personlig relation til et barn. At vi kan skrive hilsner til hende, og at vi modtager rapporter fra hende og fra den børneby, hun bor i,” siger Eva, mens hun holder øje med, om flere fingre ryger i vejret.
Eva har valgt selv at være tovholder på kontakten til fadderbarnet. Derfor er hun blandt andet med i klassen to gange om året, når der skal skrives hilsner. Efter timen samler hun alle tegninger og sender til Estland med en lille hilsen til børnebyen.
Langelinieskolen kalder sig for en rettighedsskole og arbejder med at integrere budskaberne fra FN’s Børnekonvention i undervisningen. Målet er, at eleverne skal forstå deres egne rettigheder og respektere andre børns rettigheder – også børn, der lever langt fra deres egen virkelighed.
”Eleverne bruger tit Angelica som reference, når de taler om rettigheder i skolen. Hun gør det lettere at forstå, at ikke alle børn lever, som de gør. De har virkelig taget hende til sig som én af deres klassekammerater,” siger Eva.
At klassens fadderbarn bor i Estland, er et helt bevidst valg. Om et par år skal de nemlig på lejrskole, og hvis alting flasker sig, kan destinationen måske hedder Estland og et besøg hos Angelica i børnebyen.
”Indtil videre har vi kun modtaget rapporter, men det kunne være sjovt, hvis Angelica på et tidspunkt fik lyst til at skrive en lille hilsen tilbage os,” siger hun.
Kontakten til Angelica bliver ikke kun brugt i dansk og engelsk, men også i billedkunst tegner de tegninger, og i geografi lærer eleverne om Estland.
Før ideen om et SOS-fadderskab kunne blive til virkelighed, var Eva først forbi rektors kontor og sendte sedler med forslaget rundt til alle forældre i klassen. Ideen blev godt modtaget, og så kontaktede Eva SOS Børnebyerne og fik et fadderbarn.
Fadderbidraget bliver dækket af forældrene, der en gang om året indbetaler 130 kr. på en konto, som Eva har oprettet til formålet.
