Omvendt Julekalender hedder sådan, fordi julen ikke kun handler om at få. Julen handler i høj grad også om at give og være gode hinanden. Mange børn har pap-kalendere, en chokoladekalender og en pakkekalender derhjemme, og for mange børn kan gave-ræset tage over i december.
TILMELDING TIL OMVENDT JULEKALENDER 2018 ER LUKKET FOR I ÅR
Ideen med Omvendt Julekalender er, at eleverne i løbet af juletiden udfører gode gerninger derhjemme, som de får en lille skilling for – for eksempel kan de rydde op på værelset, skrive et sødt julekort til mormor eller pante flasker. Man kan også gå sammen hele klassen og bage pebernødder eller lave juledekorationer og sælge dem til julemarked på skolen.
De penge, som eleverne samler ind, går til at hjælpe fattige og udsatte børn, der ellers ikke har en særlig børnevenlig hverdag. Jeres klasse er med til at give andre børn en gave for livet, når I er med i Omvendt Julekalender. Alt for mange børn verden over er helt alene uden nogen, der kan tage sig af dem. SOS Børnebyerne arbejder for, at alle børn skal vokse op i et kærligt hjem. Sammen med eleverne, der deltager i Omvendt Julekalender, vil vi i år arbejde for at kunne give flere forældreløse og udsatte børn en tryg barndom med stabile, kærlige forældre og en god hverdag med skole og kammerater.
Omvendt Julekalender er altså med til at sætte fokus på de børn, der ikke har så meget, og giver de danske skoleelever mulighed for at gøre noget helt konkret for at hjælpe børn som dem, de møder i julekalenderen. Og samtidig med hjælper børnene med at gøre julen rar og hyggelig derhjemme.
© TV2 Nyhederne
Meld din klasse til og følg med i kalenderen, der har 15 videolåger – en til hver skoledag i december!
Rigtig god fornøjelse med Omvendt Julekalender 2018!
Igen i år udgiver vi et hæfte med opgaver og oplæg til samtaler i klassen, som kan bruges i undervis-ningen.
Her er spørgsmål til filmene og en opgave til hver skoledag i december. Materialet er tilgængeligt på kalendersiden 1. november, så man kan nå at læse kataloget igennem og danne sig et overblik.
Samler klassen ind til Omvendt Julekalender, er I med til at tænde lys i forældreløse og udsatte børns liv. Alle de penge, klassen samler ind, er med til at give børn et hjem, en tryg barndom og en kærlig familie. Dine elever er altså med til at give andre børn en gave for livet.
Hvis I samler ind i klassen, går pengene til fattige og udsatte børn, så de også kan få en god hverdag i skolen med læring, kammerater og leg. SOS Børnebyerne hjælper forældrene med at få en stabil indkomst, så de kan betale udgifterne for deres børns skolegang og ikke behøver børnenes hjælp med at tjene penge.
Sidste år samlede de seje skoleelever hele 480.000 kroner ind gennem gode gerninger. Pengene er gået til at hjælpe udsatte børn i Rwanda.