I dag bliver Mille klogere på, hvad det egentlig vil sige at leve i fattigdom.
Foto: Katerina Ilievska
Dagens spørgsmål
Dagens gode gerning
Lav Teflontesten Overalt i verden findes der mennesker, som desværre bliver behandlet dårligt, fordi de skiller sig ud fra mængden. Det er ikke i orden, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på, om man selv kan gøre noget for, at alle føler sig godt behandlet, uanset hvordan man ser ud, føler sig eller hvad man tror på.
Teflontesten hjælper eleverne med at tænke over deres egen situation og over, om de selv bliver behandlet dårligt, fordi de skiller sig ud fra mængden. Det er også en god måde at få en idé om, hvordan mængden ser ud.
Download dette skema eller tegn et selv, der ligner det. I kan også selv tilføje flere ting, der har gjort, at I er blevet behandlet dårligt.
Eleverne skal nu tænke over spørgsmålene og sætte et flueben i den boks, der viser, hvor ofte de har oplevet ubehagelige blikke, spørgsmål eller drillerier på grund af forskellige ting.
Når skemaet er udfyldt, kan I tale om det i klassen. Hvis man ikke ønsker at dele sine svar, kan man sige det til en voksen.
Hvis de fleste af en elevs krydser er i kolonnen “aldrig”, kan det være fordi, at den person er en del af mængden, og derfor bør tænke over, hvordan han eller hun er åben over for folk, som er anderledes end ham eller hende selv.
Forhåbentlig kan I få en god snak om, at alle er lige meget værd, og at man skal behandle alle lige godt, så ingen bliver behandlet dårligt, fordi de skiller sig ud fra mængden.
Omkring 385 millioner børn i verden lever i ekstrem fattigdom. Det kan betyde, at de må undvære ting som mad, vand, skolegang, lægehjælp eller beskyttelse.
Ekstrem fattigdom betyder, at man lever under fattigdomsgrænsen, som er beregnet til 1,90 dollars om dagen eller omkring 13 danske kroner.
I 1990 levede godt hver tredje person på jorden i ekstrem fattigdom – i 2019 var det hver tiende. Det svarer til omkring 730 millioner mennesker. Nedlukningen af verden som følge af Corona-pandemien har dog været medvirkende til, at den globale ekstreme fattigdom nu igen er steget med cirka 97 millioner personer, hvilket næsten skruer kampen mod fattigdom tilbage til 2017.
SOS Børnebyerne følger Børnekonventionen i arbejdet for og med forældreløse og udsatte børn. SOS Børnebyerne arbejder for eksempel for, at børns rettigheder bliver overholdt, når børn skal have et nyt kærligt hjem, fordi de ikke har nogle voksne til at tage sig af dem, eller når fattige forældre ikke kan skaffe mad og vand til deres børn.
Kilde: Unicef, verdensmål.org, SOS Børnebyerne.
Mere om:
Børnekonventionen
Hvis I vil arbejde mere i dybden med Børnekonventionen, så kig i vores undervisningsunivers, hvor du finder en masse spændende forløb og aktiviteter om emnet.