Mille Gori står i en kæmpestor julekalender. Der er 24 låger. Én for hver dag frem mod juleaften. Og i dag åbner hun den allerførste låge.
Dagens spørgsmål
Hvordan kan man lege sammen, når man ikke taler samme sprog?
Dagens gode gerning
Lav en personlig omvendt julekalender i papir Nogle gange kommer december til at handle lidt for meget om at lave lange ønskelister, spise chokoladejulekalendere og åbne farverige pakker. “Omvendt Julekalender” vender julen på hovedet. Her handler det nemlig om glæden ved at tænke på og gøre noget godt for andre end sig selv.
Nu kan eleverne sparke december godt i gang med at lave deres helt egen omvendte julekalender i pap eller papir. Bag hver låge i kalenderen gemmer der sig derfor ikke et stykke chokolade eller en lille gave. I stedet er der hver dag i december et forslag til en nem og hyggelig god gerning, barnet kan gøre. Det kan for eksempel være at give én i familien et kram, hjælpe med at dække bord eller sige noget sødt til en af sine venner.
Forsiden kan eleverne selv farvelægge. Derefter skal lågerne skæres ud med en hobbykniv. Til sidst limer eller taper I kalenderen sammen, og voilá har I lavet jeres egen omvendte julekalender.
Hvor var vi?
Bosnien-Hercegovina
Materialer til download
En hilsen fra Mille
Mille har skrevet et brev til elever og forældre med information om Omvendt Julekalender.
Bosnien-Hercegovina ligger i det østlige Europa på Balkanhalvøen. Mange husker den omfattende borgerkrig, der hærgede området op gennem 1990’erne. En krig, hvis konsekvenser stadig præger landet. Tidligere levede befolkningsgrupperne side om side, men i dag er landet politisk og etnisk splittet.
SOS Børnebyerne har været i landet siden 1994 og har i dag to børnebyer samt en række forebyggende indsatser for at støtte udsatte familier.
Det er umuligt eller i hvert fald meget usikkert at sige noget om, hvor mange døve, der er på verdensplan, men i Danmark er der cirka 4000 mennesker, der er døve.
Dansk tegnsprog er et selvstændigt sprog med sin egen grammatik. Det er altså ikke et internationalt sprog. Danske døve taler dansk tegnsprog. Franske døve taler fransk tegnsprog. To døve fra forskellige lande kan ikke umiddelbart forstå hinanden, ligesom to hørende fra forskellige lande ikke umiddelbart kan forstå hinanden.
SOS Børnebyerne følger Børnekonventionen i arbejdet for og med forældreløse og udsatte børn. SOS Børnebyerne arbejder for eksempel for, at børns rettigheder bliver overholdt, når børn skal have et nyt kærligt hjem, fordi de ikke har nogle voksne til at tage sig af dem, eller når fattige forældre ikke kan skaffe mad og vand til deres børn.
Børnekonventionens artikel 23 siger, at alle børn med handicap skal have det bedst mulige liv i samfundet. Regeringerne skal gøre deres bedste for at fjerne alle forhindringer, så børn med handicap kan blive uafhængige og deltage aktivt i deres samfund.
Børnekonventionen består af 42 artikler, der beskriver, hvordan voksne over hele verden skal behandle og passe på børn. Hvis I vil arbejde mere i dybden med Børnekonventionen, så kig på vores undervisningsmateriale.
Kilde: globalis.dk, ddl.dk, SOS Børnebyerne.
Lærertip
Start jeres egen indsamling
Mange lærere oplever, at eleverne spørger til, hvordan de kan hjælpe børn som dem, de møder i Omvendt Julekalender. Det kan de ved at starte en indsamling til fordel for SOS Børnebyerne.De indsamlede midler fra Omvendt Julekalender går til SOS Børnebyernes arbejde for blandt andet at sikre, at udsatte børn kommer i skole.