Forside / For skoler / Omvendt Julekalender / Julekalenderen 2022 / 8. december
I filmen så I, hvordan Sebs mor dyrkede grøntsager i haven, så de havde mad. Hvilke grøntsager, frugt og urter kender I? Og hvilke kan I selv få til at gro på kort tid?
Prøv at så for eksempel karse, basilikum eller rucola i jord eller på vat og vand det godt. Lav eventuelt et flot mønster eller måske det første bogstav i dit navn, så I kan se det gro. I kan også bygge huse i legoklodser med vat på taget eller finde legetøjsdyr, som I kan gro pels på. Efter en uges tid kan I se, at det spirer.
Når det er begyndt at spire, kan I sælge det til fem kroner i en bod uden for skolen og få en donation til jeres klasseindsamling. I kan også tage det med hjem og sætte det i vindueskarmen i køkkenet, hvis I ikke samler ind i klassen.
Har du og dine elever fået lyst til at hjælpe børn, som dem I har mødt i kalenderen, så kan I sikkert og nemt starte en digital indsamling i klassen på omvendt.sosbornebyerne.dk
I kan finde en guide til den digitale indsamling her.
Vi er på udkig efter spørgsmål fra nysgerrige elever, så vi kan stille flere gode spørgsmål til verdens børn i Omvendt Julekalender 2023.
Send klassens spørgsmål til omvendt@sosbornebyerne.dk. Husk at skriv klassens navn til næste år i mailen.