Årets julekalender Omvendt Julekalender 2025
Vi vender julen på hovedet
For mange handler julen om at lave lange ønskelister, spise æbleskiver og åbne farverige pakker. Med Omvendt Julekalender vender SOS Børnebyerne julen på hovedet. Her handler det nemlig om glæden ved at tænke på og gøre noget godt for andre end sig selv.
Omvendt Julekalender tager eleverne med ud i verden og giver dem indsigt i børns liv og levevilkår. SOS-ambassadør og TV-vært Mille Gori er vært på Julekalenderen og gennem december dykker hun ned i emner om børns rettigheder og viser film fra hele verden, som eleverne kan tale om i klassen.
Det er nogle virkelig livsbekræftende film. Meget rørende. Men også dejligt balanceret med forskellige emner.
Sådan fungerer Omvendt Julekalender
I hvert afsnit vises en film med et barn, der på forskellig vis er knyttet til dagens emne. Filmene bakkes op af refleksionsspørgsmål, som åbner op for temaer som rettigheder, uddannelse, fattigdom og venskaber. Hver dag vil der være forslag til opgaver og gode gerninger, som eleverne kan kaste sig over.

Omvendt Julekalender er skalerbart, så I kan tilpasse forløbet til den tid, I har til rådighed.
I kan se filmene og snakke om spørgsmålene, og vælge at supplere med relevante opgaver og gode gerninger.
Vend julen på hovedet
Omvendt Julekalender er et gratis undervisningstilbud til elever i indskoling og på mellemtrin.
Formålet er at give et indblik i børns liv rundt omkring i verden og plante frø til gode samtaler i børnehøjde om emner som børns rettigheder og livsvilkår.
Kalenderen nåede sidste år ud til mere end 70.000 elever.
Tilmeld din klasse