I dag skal Mille møde Lori. Hun bor i Tirana ligesom Seb, og hendes familie får også hjælp af SOS Børnebyerne. I dag vil Lori vise Mille sit yndlingssted.
Foto: Chilie Orloff
Dagens spørgsmål
Dagens gode gerning
Skriv et brev
“Inviter andre med i legen” skriver Mille i dag på den omvendte ønskeliste. Synes I, det er let eller svært at skulle invitere andre med i en leg? Og kan I huske en gang, hvor I blev inviteret til at være med i en leg? Hvordan føltes det?
I filmen fortæller Lori, hvordan hun bruger sin fantasi, når hun læser bøgerne og ser på billederne. Hun fortæller også, hvordan hun føler, at karaktererne i bøgerne bliver hendes venner.
Nu skal I skrive eller tegne et brev til Lori, hvor I fortæller lidt om jeres yndlingsbog. Hvorfor kan I godt lide lige netop den historie, og hvordan får den jer til at føle.
I må gerne sende et billede af jeres breve til omvendt@sosbornebyerne.dk, så vi kan se, hvad I har lavet.
Lærertip
Så langt rækker 50 kr.
Vidste du, at hvis I samler bare 50 kr. ind i løbet af december, så kan SOS Børnebyerne købe blyanter og skolehæfter til et udsat barn som Lori i et helt år.
Dagens fakta
Lori og hendes familie bor i centrum af Albaniens hovedstad Tirana.
SOS Børnebyerne støtter Loris familie ved blandt andet at sikre børnenes skolegang. Men det handler ikke kun om at sørge for, at de kommer i skole. Det handler også om, at de får noget ud af undervisningen.
Mange af de forældre, der får hjælp af SOS Børnebyerne i Tirana, har ikke gået i skole i særlig mange år selv. Mange har som Loris mor og far ikke lært at skrive, læse eller regne, og det kan derfor være svært for dem at hjælpe børnene med lektier og svært for dem at forstå vigtigheden af at gå i skole.
Derfor har SOS Børnebyen en række lektiecaféer i Tirana, hvor børn kan komme hen et par gange om ugen og få hjælp til deres lektier. Her får de også lidt mad, og personalet holder også øje med, om de har det godt og om de har brug for f.eks. nye blyanter, kladdehæfter eller andet.
Lærertip
Børnenes Brevkasse
Vi er allerede på udkig efter spørgsmål til næste års Børnenes Brevkasse. Hvis I brænder inde med gode spørgsmål til børn ude i verden, så send det til omvendt@sosbornebyerne.dk. Så kan det være, det kommer med i Omvendt Julekalender næste år.
Husk at skriv klassens navn til næste år i mailen.
Dagens billede
Biblioteket er et af Loris yndlingssteder. I bøgerne kan hendes fantasi gå på opdagelse. Lori er blevet meget bedre i skolen, siden hun begyndte at komme i SOS Børnebyernes lektiecafé.
Foto: Chilie Orloff