I filmen er der brugt billeder fra Wikimedia Commons
Dagens gode gerning
Overalt i verden oplever børn og voksne at blive behandlet dårligt, fordi de skiller sig ud fra mængden. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, om man selv kan gøre noget for, at alle føler sig godt behandlet.
I klassen kan I lave “teflon-testen”, der kan hjælpe jer med at tænke over, om I selv bliver behandlet dårligt, fordi I skiller jer ud. Brug skemaet eller tegn et selv. Tænk over spørgsmålene, og sæt et flueben i den boks, der viser, hvor ofte du/ I har oplevet ubehagelige blikke, spørgsmål eller drillerier.
Når I har udfyldt skemaet, så gennemgå jeres svar i klassen. Hvis de fleste krydser er i kolonnen “aldrig”, så tænk over, hvordan du/I er åbne over for andre, som er anderledes. Forhåbentlig kan I få en god snak om, at alle er lige meget værd, og skal behandle lige godt.
Fakta
👥”Roma” betyder menneske.
🗺️ Romaerne har ikke et land, men er spredt over hele verden. I Europa bor omkring seks millioner romaer – omkring så mange mennesker, som der bor i Danmark.
🚫Romaer blev tidligere kaldt sigøjnere. Ordet sigøjner stammer fra udtrykket “rejsende tyv”, og derfor diskriminerende at sige om en person.
📚 I Europa bliver mange romaer diskrimineret og behandlet dårligt. F.eks. får kun to ud af ti romabørn en uddannelse, halvdelen af de voksne er arbejdsløse og mange lever i stor fattigdom.
🚩Nordmakedonien ligger i den sydøstlige del af Europa på Balkan-halvøen. Landet er blandt Europas fattigste lande, og mere end to ud af ti indbyggere lever i fattigdom.
🧑🤝🧑Der bor omkring 1,8 millioner mennesker i Nordmakedonien. Befolkningen består af makedonere, albanere, tyrkere og romaer, hvoraf ca. 250.000 er romaer.
💙SOS Børnebyerne hjælper familier som Olivias, så de får nemmere ved at skaffe mad og sørge for, at Olivia og hendes søskende kan komme i skole.
Kilder: Europa Parlamentet, Faktalink, SOS Børnebyerne
Dagens reflektion:
I dagens afsnit mødte I Olivia, som er roma og bor med sin familie i Nordmakedonien. Olivia har mange drømme for fremtiden, selvom familien har det svært.
Hvordan er jeres hjem, og hvad drømmer I om?
Tip til indskoling
Fjern en sans
Hvis I vil lave en light version af teflontesten, så prøv at fjerne en sans (f.eks. synssansen, høresansen) eller bind en arm fast til kroppen. Stil nu eleverne en opgave. F.eks. “Flyt alle legeklodserne over i kurven på to minutter” eller “Fold et papirsfly”.
Når tiden er gået, kan I tale om, hvad der gjorde opgaven svær, om man havde brug for hjælp og hvilken hjælp, der kunne bruges.

Dagens rettighed
Artikel 2: Lige rettigheder for alle børn
Alle børn har ret til ikke at blive diskrimineret, og skal behandles lige godt.
Det gælder uanset, hvem man er, hvor man lever, hvilket sprog man taler, hvilket køn man er, hvilken religion man har, om man har et handicap, hvem ens familie er og om man er rig eller fattig.

© Unicef Danmark