Fakta
♟️I Armenien er skak én af nationalsportsgrenene. Landet har produceret over 30 stormestre. Som det eneste land i verden, er skak obligatorisk på skoleskemaet 2 timer om ugen fra 2.-4. klasse.
💡Børnene undervises i skak, fordi det udvikler deres evner til at tænke logisk, de lærer at gennemskue konsekvenserne af deres handlinger og det fremmer den strategiske og matematiske tænkning.
✏️ Det armenske alfabet består af 39 bogstaver og blev opfundet omkring år 405 e.Kr. af den armenske sprogforsker Mesrop Mashtots.
🧾 Armensk er et indoeuropæisk sprog, som har sin egen sprogstamme, men er inspireret af det græske alfabet af udseende.
💙 SOS Børnebyerne arbejder for at sikre retten til skolegang til børn, som lever under særligt svære vilkår.
📚 SOS Børnebyerne støtter familier, så de bliver i stand til selv at betale for bøger, skoleuniformer og andre udgifter i forbindelse med deres børns skolegang.

© Emilie Thejll-Madsen
Dagens reflektion:
I dagens afsnit besøgte Mille en armensk klasse, som har skak på skoleskemaet.
Hvad synes I er god undervisning?
Hvordan lærer I bedst?
Gå på opdagelse i sprogtræet
I Armenien taler befolkningen armensk. Armensk ligner ikke noget andet sprog og har sin helt egen gren. Se om I kan finde armensk på sprogtræet og de sprog, som I taler I jeres klasse.
Tal om, hvilket sprog dansk er beslægtet med?

Dagens rettighed
Artikel 28: Uddannelse
Alle børn har ret til at gå i skole og få en uddannelse. Hvert land skal sørge for, at alle børn kan få undervisning, og derfor skal undervisningen være gratis.
Det er vigtigt for børn at få undervisning, så de kan klare sig godt, når de bliver voksne. Så de kan få et job, købe mad, og de ved, hvordan de skal holde sig sunde og raske.
Skolerne skal undervise med respekt for børns rettigheder og uden at bruge vold.

© Unicef Danmark